Annonce
Del på Facebook   Print siden

Vi skylder veteranerne bedre hjælp

Tirsdag 5. september 2017 kl. 11:55

Vi skylder veteranerne bedre hjælp
Anders Burlund og Nicolai Estrup.
LÆSERBREV Af Anders Burlund, Østervold 36, Randers, spidskandidat Liberal Alliance Randers, og byrådskandidat Nicolai Estrup, Vestergade 23 Fårup, formand for Dansk Folkeparti Randers.

Veteranerne i Danmark har uanset udsendelsessted, tidspunkt og opgave valgt at stille op for at gøre en forskel for Danmark. Sendt ud af politikere der ikke har stået klar med hjælp, når veteranerne kommer hjem.

Når der snart skal forhandles forsvarsforlig er det ikke kun nødvendigt med en oprustning, hvis forsvaret effektivt skal kunne løse opgaver ude i verden såvel som herhjemme. Der er også behov for et opgør med årtiers svigt af de ildsjæle, der har været udsendt.

Har du oplevet at dine kammerater blev sprængt i stykker få meter fra hvor du selv stod? Har du været vidne til krænkelser af menneskerettigheder uden at have mandat til at skride ind? Har du assisteret ved operationer af børn, der har fået sprængt lemmer af? Vi skylder vores veteraner at dække deres sår, både fysisk og psykisk, uanset hvornår de måtte åbnes.

Derfor bør finansieringen af veteranerne også flyttes ud af forsvarsbudgettet. Hverken veteranarbejdet eller forsvaret er tjent med nedskæringer, og ved at flytte veteranarbejdet væk fra forsvaret, undgår man begge dele.

Når man som os har oplevet veteraner blive kaldt børnemordere og andet nedsættende, vækkes der en indre vrede. Vi vil ikke finde os i, at familie, venner og bekendte skal svines til af de personer, for hvem de har sikret friheden til at komme med nedsættende ytringer. For det er ikke den enkelte soldat der har truffet beslutningen om, at Danmark skulle sende et bidrag til et af verdens mange brændpunkter. Den enkelte veteran har ingen aktie i den politisk beslutning, som eksempelvis krigen i Afghanistan, han har blot udført sin opgave.

Netop derfor bærer politikerne også det største ansvar for at behandle veteranerne med respekt. De veteraner der var politikernes redskab i det storpolitiske spil fortjener den største tak, af både befolkning, politikere og statsforvaltning.

* Giv RANDERSiDAG en 'synes godt om' på Facebook - klik her.
* Tilmeld dig vort nyhedsbrev.



Kommentarer til artiklen:
Jeg glad og rystet.

Glad for at der er så meget fokus på veteraner og veteraners forhold. Det kan kun blive bedre.
Rystet over at stadigt væk er det de samme floskler som bliver trukket frem i manegen.
Vi behøver "nytænkning" og ikke luftes holdninger som et gammel par bukser.
Først og fremmest skal man fra officiel hold fastlægge HVEM der er Veteraner. Ikke hvem der har på grædende knæ bedt om et Veterankort eller medalje. Alle som har tjent Danmark i kriseområder. Altså politi, civiltforsvar, sygeplejesker, læger, præster, nødhjælpschauffører SAMT deres pårørende, skal være omfattet af begrebet Veteran. Der skal ikke stilles spørgsmål om berettelse. Derud over har forsvaret på ellers glimmerene måde bevist at man er god til at rykke frem men dårlig til at kikke sig over skulderen. Skulle den regning så lande på kommunernes bord, hvorefter man efter forgodtbefindende kan skrue op og ned. NEJ.
Løsningen er at ansætte en Veterankoordinator i alle større byer og kommuner. Der er 60.000 militære veteraner. En god Veterankoordinator dækker ca 750 veteraner. Altså ansæt 100 Veterankoordinatore og send regningen på 50 millioner til forsvaret. Koordinatoren skal så styres kommunalt og skal være opsøgende. Det vil løse mange akutte problemer.
Vi skal tage det der virker og lad militæret/staten betale. Den løsning er så også fornuftig, fremadrettet.
Er det forsvarets problem, ja. Kan de gøre noget ved det, Nej. Er det kommunernes problem, Nej. Er det der kan gøre noget ved det, Ja.
Så lad kommunerne styre og forsvaret betaler. Win-win.
Løser det alle de problemer der er, Nej. Men det bringer os på rette kurs.
Nils Bjerre Jakobsen, 08-09-2017 15:16:09


Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Kommentar:
 
Navn:
 
Indtast
bogstaverne:
ÆØÅ
  - dette er for at undgå spam.

© Copyright 2024 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Debat

Debat: Reformen på professionsuddannelserne lader vente på sig
Debat: Reformen på professionsuddannelserne lader vente på sig
Debat
Læserbrev: Hvorfor har vi en kulturpolitik i Danmark, hvor københavnske museer åbenbart er bedre end de østjyske?
Læserbrev: Hvorfor har vi en kulturpolitik i Danmark, hvor københavnske museer åbenbart er bedre end de østjyske?
Debat
Læserbrev: Våben som stueren investering
Læserbrev: Våben som stueren investering
Debat
Læserbrev: Lån er ikke opsparing!
Læserbrev: Lån er ikke opsparing!
Debat
Debat: Krig og kontanter
Debat: Krig og kontanter
Debat
Debat: Øl, CO2 og temperatur
Debat: Øl, CO2 og temperatur
Debat
Debat: Er almenvellet afhængig af fem P-pladser?
Debat: Er almenvellet afhængig af fem P-pladser?
Debat
Debat: Skat på livet suger livet ud af landet 
Debat: Skat på livet suger livet ud af landet 
Debat
Debat: SF vil forbyde bundtrawl helt
Debat: SF vil forbyde bundtrawl helt
Debat
Læserbrev: Trafik i Dronningborg
Læserbrev: Trafik i Dronningborg
Debat
Tilbudsaviser og magasiner m.m:
Regionale nyheder