Annonce
Del på Facebook   Print siden

Ny direktør for Børn og Skole

Fredag 1. september 2017 kl. 09:27

Ny direktør for Børn og Skole
Michael Maaløe - ny direktør for Børn og Skole.
Randers Kommune har netop ansat 57-årige Michael Maaløe som direktør for Børn og Skole. Han tiltræder den 1. oktober 2017.

Michael Maaløe kommer fra en stilling som direktør i Vejen Kommune med ansvar for Dagtilbud & Skole, Sundhed & Familie. Her har han siden 2015 haft fokus på at omsætte byrådets beslutninger og intentioner og på at styrke den strategiske ledelse af områderne.

Blandt omdrejningspunkterne har været implementering af folkeskolereform, skolestruktur og udvikling af skoleområdet. Samtidig har Michael Maaløe deltaget i den regionale udvikling på sundhedsområdet. Det er et særkende for Michael Maaløe, at han i sit arbejde tager afsæt i politiske processer og har en høj grad af inddragelse af både borgere og medarbejdere.

Michael Maaløe er uddannet socialpædagog og har desuden en række efteruddannelser i ledelse samt en master i offentlig Ledelse fra Syddansk Universitet. Han fik sit første job som leder i 1999 og har siden bestridt lederjobs inden for en række områder lige fra borgerservice og jobcenter til familie- og skoleområdet. Samtidig har Michael Maaløe erfaring i både at arbejde med borgertilfredshed, at styrke et godt arbejdsmiljø og har værktøjerne til at skabe trivsel.

"Randers er en virkelig spændende kommune. Randers har allerede stor indflydelse på, hvordan man på landsplan udvikler børn- og skoleområdet. Det er meget motiverende at være med til i endnu højere grad at udbrede de gode erfaringer herfra til resten af landet. Samtidig er hele Randers Kommune inde i en fantastisk udvikling. Det er også tydeligt, når man ser på, hvor mange borgere, der vælger at flytte til kommunen. Jeg ser meget frem til at være med på holdet i Randers og lære både medarbejdere, ledere og kommunen at kende," siger Michael Maaløe.

Michael Maaløe bor i Horsens sammen med sin familie.

* Giv RANDERSiDAG en 'synes godt om' på Facebook - klik her.
* Tilmeld dig vort nyhedsbrev.



Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Kommentar:
 
Navn:
 
Indtast
bogstaverne:
ÆØÅ
  - dette er for at undgå spam.

© Copyright 2024 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Navne

Erhvervsmand og entusiast for amerikanske veteranbiler runder 60 år
Erhvervsmand og entusiast for amerikanske veteranbiler runder 60 år
Navne
Konfirmander i Haslund Kirke den 4. og 5. maj 2024
Konfirmander i Haslund Kirke den 4. og 5. maj 2024
Navne
50 års fødselsdag den 19. april
50 års fødselsdag den 19. april
Navne
FTZ udnævner ny regionschef for Salg i Østjylland
FTZ udnævner ny regionschef for Salg i Østjylland
Navne
Lokal multikunstner fejrer 25 års jubilæum i broderlig fællesskab
Lokal multikunstner fejrer 25 års jubilæum i broderlig fællesskab
Navne
FTZ udnævner ny regionschef for logistik i Østjylland
FTZ udnævner ny regionschef for logistik i Østjylland
Navne
2.100 borgere stemte: Vinderne af FRIVILLIGINITIATIVET 2024
2.100 borgere stemte: Vinderne af FRIVILLIGINITIATIVET 2024
Navne
Fik du læst: Mette fra Randers er en af Danmarks 10 bedste kolleger
Fik du læst: Mette fra Randers er en af Danmarks 10 bedste kolleger
Navne
Navnenyt: Ny landbrugsrådgiver i Sparekassen Kronjylland
Navnenyt: Ny landbrugsrådgiver i Sparekassen Kronjylland
Navne
Grant Thornton med kontor i Randers udsender årsregnskab præget af stærk vækst
Grant Thornton med kontor i Randers udsender årsregnskab præget af stærk vækst
Navne
Tilbudsaviser og magasiner m.m:
Regionale nyheder