Annonce
Del på Facebook   Print siden

SocialListen holder stiftende generalforsamling

Mandag 21. august 2017 kl. 07:15

SocialListen holder stiftende generalforsamling
Palle Bertelsen, Anemonevej 13, Randers - kandidat til Randers Byråd, SocialListen. Foto: Kurt Helge
LÆSERBREV Af Palle Bertelsen, Anemonevej 13, Randers - kandidat til Randers Byråd, SocialListen.

Onsdag 23 august kl. 19 holder SocialListen stiftende generalforsamling i Fritidscentret i Randers.

Hvis SocialListen skal have en chance for at gøre sin indflydelse gældende, så er det nødvendig med stor opbakning. Vi opfordrer derfor alle interesserede, der kunne have lyst til at få indflydelse på SocialListens arbejde og indflydelse på de beslutninger der tages i byrådet, om at møde op til generalforsamlingen.

Som medlem af SocialListen (det koster 100 kr. for et år) får man - ud over indflydelse på vores politik - også mulighed for at stille op til kommunalvalget 21 november.

SocialListen har en stærk vision for hele Randers kommune, hvor social ansvarlighed er et kernepunkt.

Plejefamilie sagen skal genforhandles på en faglig forsvarlig måde, hvor barnets behov tilgodeses. Folkeskolen skal styrkes med fokus på læring, stabilitet og et opgør med de markante besparelser.

Vi har brug for et byråd hvor ærlighed, åbenhed og dialog er en selvfølge. Den nuværende byrådsperiode har båret præg af manglende samarbejde mellem de forskellige lister og partier. Mange forslag er vedtaget med mindst muligt flertal. SocialListen vil styrke det brede samarbejde i byrådet, arbejde for mere åbenhed i beslutningsprocessen og en øget borgerinddragelse.

Vi ønsker et byråd for hele kommunen.

Borgerinddragelse skal være en selvfølge. Det skal være muligt for borgeren at have indflydelse på de beslutninger der træffes i byrådet og selvfølgelig at det er muligt at fremkomme med gode forslag til en forbedring af kommunen.

Vi vil med en langsigtet økonomi sikre, at underfinansiering undgås. Samtidig vil vi arbejde for at rammestyringen på visse områder bortfalder.
SocialListen støtter ikke bygning af overflødige monumenter så som hal 4.
Privatisering af villa veje skal stoppes og de veje, der allerede er privatiseret, skal tilbageføres til kommunal regi.

Samtidig har SocialListen indgået valgteknisk samarbejde med Radikale Venstre, Velfærdslisten og Enhedslisten. Der er mange ting, vi er enige om, men bestemt også noget vi er uenige om.

Indtil nu opstiller for SocialListen:

Palle Bertelsen (Randers)
Søren Mikkelsen (Gerlev)
Brian Højlund (Øster Tørslev)
Helle Rasmussen (Sønder Borup)

Vi har god plads til flere med hjertet og hovedet på rette sted.

* Giv RANDERSiDAG en 'synes godt om' på Facebook - klik her.
* Tilmeld dig vort nyhedsbrev.



Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Kommentar:
 
Navn:
 
Indtast
bogstaverne:
ÆØÅ
  - dette er for at undgå spam.

© Copyright 2024 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Debat

Debat: Reformen på professionsuddannelserne lader vente på sig
Debat: Reformen på professionsuddannelserne lader vente på sig
Debat
Læserbrev: Hvorfor har vi en kulturpolitik i Danmark, hvor københavnske museer åbenbart er bedre end de østjyske?
Læserbrev: Hvorfor har vi en kulturpolitik i Danmark, hvor københavnske museer åbenbart er bedre end de østjyske?
Debat
Læserbrev: Våben som stueren investering
Læserbrev: Våben som stueren investering
Debat
Læserbrev: Lån er ikke opsparing!
Læserbrev: Lån er ikke opsparing!
Debat
Debat: Krig og kontanter
Debat: Krig og kontanter
Debat
Debat: Øl, CO2 og temperatur
Debat: Øl, CO2 og temperatur
Debat
Debat: Er almenvellet afhængig af fem P-pladser?
Debat: Er almenvellet afhængig af fem P-pladser?
Debat
Debat: Skat på livet suger livet ud af landet 
Debat: Skat på livet suger livet ud af landet 
Debat
Debat: SF vil forbyde bundtrawl helt
Debat: SF vil forbyde bundtrawl helt
Debat
Læserbrev: Trafik i Dronningborg
Læserbrev: Trafik i Dronningborg
Debat
Tilbudsaviser og magasiner m.m:
Regionale nyheder