Annonce
Del på Facebook   Print siden

Mobiltelefoner i skolen

Søndag 20. august 2017 kl. 12:14

Mobiltelefoner i skolen
Christina Kjærsgaard, Randers - medlem af Randers Byråd (V), næstformand i Børn og skoleudvalget.
LÆSERBREV Af Christina Kjærsgaard, Randers - medlem af Randers Byråd (V), næstformand i Børn og skoleudvalget.

Hverken lokalt eller nationalt har vi en mobilpolitik i Folkeskolen.

En gruppe forskere pegede i 2015 på, at et mobilforbud var en billig metode til at reducere den faglige ulighed mellem eleverne.

I Venstre har vi diskuteret temaet i længere tid. Vores opfordring er, at alle randusianske skoler bør have en tydelig politik om brug af mobiltelefoner i skoletiden.

Jeg er som politiker, underviser og mor optaget af, at vores elever og håbefulde unge mennesker lærer at fordybe sig, være udholdende i deres tilegnelse af viden og i det hele taget får det maksimale udbytte ud af deres skolegang.

Forskning fra både ud- og indland hævder i flere undersøgelser, at mobiltelefoner mindsker elevernes evne til fordybelse og koncentration.

Engelske forskere har undersøgt, hvilken effekt mobiltelefoner har på elevernes præstation. Resultatet viste, at eleverne i gennemsnit klarede sig 6,41 procent bedre, efter mobiltelefonerne blev forbudt (størst effekt hos de fagligt svage elever, Folkeskolen 18. maj 2015). Dorte Ågård, forsker ved Ålborg Universitet, siger i det seneste nummer af Gymnasieskolen (20. juni, 2017): "Vi er ved at tabe en generation af elever........de lærer for lidt".

Jeg mener ikke, det handler om, at vi skal være teknologiforskrækkede, men derimod om at eleverne bruger mobiltelefonerne konstruktivt som et redskab i undervisningen, når det så at sige giver mening.

Bevægelse er i fokus i Folkeskolereformen. I det lys kan der ligeså stilles spørgsmålstegn ved telefonernes berettigelse i frikvartererne, hvor aktivitet med vennerne både fysisk og socialt er vigtige elementer i skoledagen.

I Venstre i Randers er vi enige om, at fælles retningslinjer for brugen af mobiltelefoner på vores Folkeskoler vil være et stærkt signal at sende til både elever og forældre. Et arbejde som skolebestyrelserne vil være de mest kompentente aktører på.

* Giv RANDERSiDAG en 'synes godt om' på Facebook - klik her.
* Tilmeld dig vort nyhedsbrev.



Kommentarer til artiklen:
Det er fint, at du og Venstre har opdaget, at det er vigtigt at have en politik på området.
Jeg kan fortælle dig, at det har de fleste skoler allerede.
Det er sku da lidt pauvert at slå sig på noget, der eksisterer allerede.
Men velkommen til virkeligheden det er rigtig spændende med den nye teknologi.
Michael Povlsen, 22-08-2017 19:34:33

......jeg undres! Du er lærer, ikke? Berøringsangst? Virkelighedsfjern?
Et forslag til videre studier om temaet, forskning af Dorte Ågård samt genlæs mit indlæg.
Endelig ønsker jeg netop, at det er de enkelte skolebestyrelser, der skal tage ansvar og vise retning......God arbejdslyst, Michael
Christina Kjærsgaard, 22-08-2017 10:44:30

Det er så god en ide med retningslinjer for brug af mobiltelefoner i folkeskolen. Allerede for 15 år siden, da min yngste søn gik på Hornbæk Skole indførte lærere og forældre i fællesskab retningslinjer for brug af mobiltelefoner i skoletiden.
Vi har de sidste 10 været beriget med smartphones, som kan bruges aktivt i undervisningen. Alle de skoler, jeg kender til i Randers og omegn, har selvfølge en politik på området.
Men det er da glædeligt, at Venstre har opdaget vigtigheden af brugen af den nye teknologi.
Michael Povlsen, 22-08-2017 08:26:46

om at tage stilling til mobiltelefonpolitik i skolerne.
Christina har et godt indblik fra sit arbejde med, hvad der foregår i folkeskolen.
Derfor har hun også gode og konstruktive forslag til, hvad der kan gøres for at forbedre elevernes indlæring mv.
Håber, at skolebestyrelserne tager imod opfordringen til at forholde sig til det rejste spørgsmål.
Arne Erikslev, 20-08-2017 20:54:32

Vi har børn på en skole med en mobilpolitik.
Det har været en aldeles positiv oplevelse, at der blev indført en sådan. TAK !
Nu mangler vi så at det gigantiske tidspilde, (læs tab af dyrebar undervisning) bliver det næste punkt.

Vi mangler at få opdraget vores børn/unge til at "fjæsbogen" og andre mærkværdigheder ikke hører hjemme i undervisningen medmindre, de er en specifik del af undervisningen.
Og ja jeg mener at digital dannelse, hører hjemme i hjemmet og i skolen.

Vi som forældre svigter, når vi lærer vores børn at det er ok at tjekke mails og sms`er bag rattet, ved bordet, midt i samtalen osv.

Bare som lidt tilfældig info, er det samlede tidspilde ved ni års skolegang, blevet opgjort til to hele skoleår !

Så Christina jeg mener at du ganske roligt kan "skærpe" tonen.
Søren Mikkelsen, Sociallisten, 20-08-2017 19:21:32


Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Kommentar:
 
Navn:
 
Indtast
bogstaverne:
ÆØÅ
  - dette er for at undgå spam.

© Copyright 2024 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Debat

Debat: Reformen på professionsuddannelserne lader vente på sig
Debat: Reformen på professionsuddannelserne lader vente på sig
Debat
Læserbrev: Hvorfor har vi en kulturpolitik i Danmark, hvor københavnske museer åbenbart er bedre end de østjyske?
Læserbrev: Hvorfor har vi en kulturpolitik i Danmark, hvor københavnske museer åbenbart er bedre end de østjyske?
Debat
Læserbrev: Våben som stueren investering
Læserbrev: Våben som stueren investering
Debat
Læserbrev: Lån er ikke opsparing!
Læserbrev: Lån er ikke opsparing!
Debat
Debat: Krig og kontanter
Debat: Krig og kontanter
Debat
Debat: Øl, CO2 og temperatur
Debat: Øl, CO2 og temperatur
Debat
Debat: Er almenvellet afhængig af fem P-pladser?
Debat: Er almenvellet afhængig af fem P-pladser?
Debat
Debat: Skat på livet suger livet ud af landet 
Debat: Skat på livet suger livet ud af landet 
Debat
Debat: SF vil forbyde bundtrawl helt
Debat: SF vil forbyde bundtrawl helt
Debat
Læserbrev: Trafik i Dronningborg
Læserbrev: Trafik i Dronningborg
Debat
Tilbudsaviser og magasiner m.m:
Regionale nyheder