Annonce
Del på Facebook   Print siden

SF og skolerne

Mandag 14. august 2017 kl. 09:04

SF og skolerne
Charlotte Broman Mølbæk, Randers - medlem af Randers Byråd, SF i Randers kommune.
LÆSERBREV Af Charlotte Broman Mølbæk, Randers - medlem af Randers Byråd, SF i Randers kommune.

SF i Randers er til enhver tid klar til at fortælle om, hvad vi mener, og begrunde de beslutninger, vi har taget. Men det er altså lidt underligt, når vi bliver kritiseret for en skolestruktur, som vi ikke har stillet forslag om - og heller ikke har stemt for.

Kalle Nielsen fra Enhedslisten skriver i et læserbrev (RANDERSiDAG.dk 13. august - klik og læs, red.) om skolestrukturen. Han skriver blandt andet, at det virker håbløst med SF, og kritiserer os for, at vi ønsker et klasseloft på max 24 elever i klasserne på folkeskolerne i Randers Kommune.
Det ser jeg som en kærkommen mulighed for at fortælle om, hvorfor SF indgik i forhandlinger om skolestrukturen, og om vores visioner for folkeskolerne fremover.

For det første valgte SF at deltage i forhandlingerne om en ny skolestruktur, fordi vi ville påvirke den så meget som muligt. Folkeskolerne er et af vores kerneområder, og vi har en masse politik, som vi gerne vil have gennemført.

At få politik gennemført kan kun lade sig gøre, hvis man har et flertal på mindst 16 - og derfor indgik vi i forhandlingerne. Der var gode ting i grundforudsætningerne for en ny skolestruktur som flervoksen-undervisning og overbygninsskoler, men der var også nogle elementer, som var en udfordring.

SF i Randers var med til at bakke op om det første forslag, der blev sendt i høring. Men vi var slet ikke overbeviste om, at det skulle have den form, da vi var meget optagede af høringssvarene. Vi læste dem alle. I forhandlingerne fik vi i SF selve beløbet, der afsættes til inklusion, væsentligt forhøjet, men vi skulle også sluge kameler, som blandt andet var flere elever i klasserne. Det er ikke, og har aldrig været, god SF politik, men det var et kompromis i forhandlingsprocessen.

I efteråret trådte vi ud af forhandlingen. Det gjorde vi, fordi det kom frem, at nogle decideret havde løjet i byrådssalen om den mørklægning, processen var underlagt, og vi kunne ikke få svar om situationen fra Venstre, DF og Socialdemokratiet. Det, syntes vi, var uacceptabelt.

Da vi efterfølgende ville lave vores eget forslag til en skolestruktur, var det os ikke muligt at få hjælp af forvaltningen til at lave beregningerne - og vi kunne derfor desværre ikke give borgerne vores udgave af en skolestruktur i Randers Kommune.

I dag er vi i SF meget bekymrede for de konsekvenser, skolestrukturen har fået. Dårlig planlægning af processen samt uhensigtsmæssige beslutninger har skabt store udfordringer på skolerne i Randers, og det koster dyrt for elevernes trivsel og læring. Borgerne i Randers kommune har selv vurderet folkeskolen så lavt, at vi kommer på en sidsteplads i hele landet.

Vi er i SF i Randers glade for, at vi deltog i forhandlingerne, og vi forsøgte alt hvad vi kunne med vores ene mandat at præge forhandlingerne i en bedre retning. Men vi er samtidig rigtig godt tilfredse med, at vi forlod forhandlingerne, fordi vi ikke ville sætte SF aftryk på en mørklagt proces.

Jeg er personligt rigtig ked af den skolestruktur, der blev vedtaget - og SF kunne aldrig have været en del af det, som Venstre, DF og Socialdemokratiet valgte at vedtage.

Her til sidst. Det ville have været så meget nemmere for SF at stå uden for forhandlingerne fra start af og ikke forsøge at få vores politik i spil, men vi kastede os ind i forhandlingerne, fordi vi er i politik for at gøre en forskel. Det er sand SF-DNA, som stammer fra tiden, hvor Aksel Larsen stiftede Socialistisk Folkeparti. Man ville gøre en forskel, hvilket førte til bruddet med kommunisterne og Sovjet, og at SF blev en del af det røde kabinet, og en del af opbygningen af det velfærdssystemet i Danmark.

Vi vil i SF til enhver tid forsøge at forandre og udvikle politik - og bruge de mandater vi har. I vores valgprogram har vi lagt stien for, hvad SF vil arbejde for i næste byrådsperiode, og skolen er et af vores største fokusområder.

SF i Randers vil arbejde for max 24 elever i klasserne, kortere skoledage, bedre forberedelsestid, flervoksen-undervisning, mindre dokumentation, gratis morgenmad på skolerne, målrettet indsats ifm. elevfravær, flere penge til inklusion og til specialundervisning.

Jo flere mandater vi får, jo nemmere er det at få tingene gennemført. Men uanset hvad, så kan vælgerne regne med, at SF vil forsøge at få SF politik gennemført, hvor det kan lade sig gøre. I vores optik er det nemlig uendeligt meningsløst bare at råbe højt udenfor. Det larmer bare, og politik giver kun mening, når vi gør en forskel.

* Giv RANDERSiDAG en 'synes godt om' på Facebook - klik her.
* Tilmeld dig vort nyhedsbrev.



Kommentarer til artiklen:
Så har vi det da på skrift tidligt i valgkampen. Jeg går ud fra, at det betyder, at SF dermed nu officielt ikke længere bakker op om indholdet i skolestrukturen. Og dermed erkender, at det var en fejl af de helt store, når SF forsvarede en skolestruktur, der i sin kerne netop bestod i at lukke skoler - for at kunne hæve klassekvotienten og fyre personale. Det er da et dejligt vendepunkt og så må vi jo se om SF denne gang bliver stående der et stykke tid. Det håber jeg.

Charlotte skriver: "I vores optik er det nemlig uendeligt meningsløst bare at råbe højt udenfor. Det larmer bare, og politik giver kun mening, når vi gør en forskel."
I min optik er det kynisk at sige den slags om de hundredevis af borgere, forældre og politikere, der kæmpede mod skolestrukturskandalens forringelser. Mange af dem forældre, der havde bosat sig og stiftet familie i et nærområde / landsby i tillid til, at politikerne ville forbedre (ikke lukke) den lokale skole i området. Borgere der aldrig havde overvejet, at politikere kunne finde på at lukke sig inde og beslutte pludseligt at tvangsflytte deres børn på årgangsniveau til andre skoler, så børnene tvinges til at blive pendlerbørn og risikere et opbrudt og ringere skole-/livsforløb.

Og ja, hundrevis af borgere og gode politikere stod og råbte højt op udenfor, byrådsmøde efter byrådsmøde stod de rådhuspladsen og demonstrede på forskellig vis lokalt i deres nærområde - og de borgere og politikere engagerede sig i kampen for at bevare den lokale grundskole i Randers Kommune.

Og for at sige det mildt, så var SF savnet i den kamp - og det var bestemt ikke nogen støtte, at SF i byrådssal og på borgermøder forsvarede skolestrukturens forringelser.

Men lad os da håbe, at SF har fortrudt, og nu begynder at arbejde sammen med de borgere, ansatte, partier og lokallister, der vil forbedre folkeskolen i Randers Kommune.

De er i hvert fald velkomne i kampen - for det politiske flertal er bestemt ikke vundet endnu i forhold til at få Socialdemokratiet til helt at droppe yderligere forringelser og centralisering af skolestrukturen i Randers Kommune.

Der er stadig en skoleplan 2, der kan betyde lukning af flere skoler. Og jeg er endnu ikke helt overbevist om, hvor Socialdemokratiet står i den sag. Vil man modernisere og fremtidssikre de lokale skoler - eller lurer man stadig på at sende pengene i privat-offentlig partnerskabs-skole(r). Vi savner en meget tydelig udmelding fra Socialdemokratiet på det punkt.
Kalle Nielsen, 14-08-2017 17:01:44

Tak Charlotte, hvor er det et fornuftigt program, du her lægger frem.

Det er ud til, der er håb for den kommunale skole i Randers efter KV 18.

Der er vist ingen udenfor V og DF, der ikke kan mødes med SF om disse visioner.
Michael Povlsen, 14-08-2017 14:13:37


Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Kommentar:
 
Navn:
 
Indtast
bogstaverne:
ÆØÅ
  - dette er for at undgå spam.

© Copyright 2024 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Debat

Læserbrev: Pyt med lidt blod ... eller
Læserbrev: Pyt med lidt blod ... eller
Debat
Læserbrev: Når løgnen står over samvittigheden
Læserbrev: Når løgnen står over samvittigheden
Debat
Læserbrev: Rekrutteringsudfordringer truer velfærden og den grønne omstilling
Læserbrev: Rekrutteringsudfordringer truer velfærden og den grønne omstilling
Debat
Læserbrev: Bureaukrati og pseudoarbejde har gennemsyret kommunerne længe nok
Læserbrev: Bureaukrati og pseudoarbejde har gennemsyret kommunerne længe nok
Debat
Debat fra SF: Ældreplejen bløder - Vi skal gribe ind nu!
Debat fra SF: Ældreplejen bløder - Vi skal gribe ind nu!
Debat
Debat: SU-reformen er vanvittig usympatisk
Debat: SU-reformen er vanvittig usympatisk
Debat
Læserbrev: Farligt udslip fra myndighedspersoner om klima
Læserbrev: Farligt udslip fra myndighedspersoner om klima
Debat
Læserbrev: Vis os dokumentationen
Læserbrev: Vis os dokumentationen
Debat
Debat: Reformen på professionsuddannelserne lader vente på sig
Debat: Reformen på professionsuddannelserne lader vente på sig
Debat
Læserbrev: Hvorfor har vi en kulturpolitik i Danmark, hvor københavnske museer åbenbart er bedre end de østjyske?
Læserbrev: Hvorfor har vi en kulturpolitik i Danmark, hvor københavnske museer åbenbart er bedre end de østjyske?
Debat
Tilbudsaviser og magasiner m.m:
Regionale nyheder