Klik venligst
Klik venligst-Klik venligst

Enhedslisten vil folkeskolen - hvad med de andre?

Søndag 13. august 2017 kl: 09:21

Enhedslisten vil folkeskolen - hvad med de andre?
Kalle Nielsen, Scandiagade 14, Randers - byrådskandidat for Enhedslisten.
LÆSERBREV Af Kalle Nielsen, Scandiagade 14, Randers - byrådskandidat for Enhedslisten.

Hvad vil partier og lokallister med folkeskolen?

Lad os starte med fjenderne af folkeskolen i Randers Kommune: Venstre og DF. Vi har nu erfaret på den hårde måde, at Venstre og DF står skulder ved skulder i deres systematiske frontalangreb på lokale grundskoler, børn, forældre og ansatte.

Pga. et kunstigt byrådsflertal baseret på to socialdemokratiske vælgerforrædere, så har de to partier haft frit spil - og deres plan er lykkedes. Forældre vælger i højere grad privatskole, hvis de kan, og med V og DF ved roret kan man ikke bebrejde forældrene noget. Det eneste vi kan gøre er at få et andet og folkeskole-venligt byrådsflertal efter næste valg.

Hvad med Socialdemokratiet? Reelt, så ved vi det ikke. Socialdemokratiets aktive medvirken i skolestruktur-skandalen var drevet af tidligere borgmester Henning Jensen Nyhuus, som, efter min vurdering, i de sidste år led af åbenlys magtfuldkommenhed og desværre også en egoistisk enegang i forhold til at få den skolestruktur gennemført koste hvad det ville - og gjorde...

Personligt tror jeg på, at der er nye og bedre kræfter på vej i Socialdemokratiet. Personer som ved, hvad god forvaltningsskik betyder, og som sandsynligvis hele tiden har haft deres personlige tvivl ved såvel indholdet som processen i skolestruktur-skandalen. Men vi ved det ikke med sikkerhed. Socialdemokratiet har virkeligt noget at bevise i den kommende byrådsperiode, hvis tilliden skal genoprettes på folkeskoleområdet.

SF? Det virker håbløst. SF gik helt og fuldt ind for indholdet i skolestrukturen efter egne udsagn... Tak for kaffe, tænker man umiddelbart, for skolestrukturens kerne var at lukke eller forringe lokale grundskoler, og stuve de derefter skoleløse elever sammen i større skoler med det ene formål at få færre og større klasser, så skoleansatte kunne fyres og den gennemsnitlige klassekvotient hæves. Når så SF nu går ud i offentligheden med et ønske om lavere klassekvotienter? SF i Randers må jo tro, at vi borgere ingen hukommelse har, men det har vi.

Konservative, jo, deres exit fra skolelukkerklubben virkede ærlig. Deres mål var tilsyneladende fra start at lukke og forringe flere skoler end det skete, men tilsyneladende fik de på et tidligt tidspunkt øjnene op for, at processen var ren banan-kommune. Og Konservative gjorde derefter, hvad de kunne for at bidrage til at noget lignende ikke sker igen. Og det bør de have ros for.

Radikale, Beboerlisten og Velfærdslisten. Hatten af! For de kæmpede for folkeskolen hele vejen. Det håber jeg, at mange borgere husker ved valget.

Enhedslisten vil folkeskolen, så enkelt kan det siges. Lavere klassekvotienter, kortere skoledage og gode specialtilbud for børn, der har behov. Bedre arbejdstidsvilkår for skoleansatte og fokus på folkeskolens udvikling. Det er jo ikke raketvidenskab: Vi ved, hvad der udvikler børn, unge og ansatte - så lad os sammen gøre det!

* Giv RANDERSiDAG en 'synes godt om' på Facebook - klik her.
* Tilmeld dig vort nyhedsbrev.

© Copyright 2017 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Del på Facebook   Print siden   Send denne side til en ven  

-

Flere nyheder i denne sektion:

- Venstre holder hvad der loves
- Frivillighed med grænser
- Røgfri fremtid for børn i Randers
- Fælles front mod havbrug, fra byråd til praksis
- #MeToo misbrug
- Landsbyer med kant
- Assentoft: Plads til alle også de unge
- En tryg barndom og de bedste pasningsordninger
- Skattestigninger bliver uden LA's stemmer
- Vi svigter også vores skolebørn
- Argumenter for boliger på Bojesvej?
- Symbolpolitik?

Kommentarer til artiklen:
Befriende
Tak til Kalle og Enhedslisten for at ville noget med folkeskolen i Randers.

Jeg er sikker på at eleverne, forældrene og de faglige organisationer meget gerne vil deltage i arbejdet med at gøre skolen i Randers bedre.

Det kræver også åbenhed og ærlighed i forhold til struktur og økonomi. Det vil blive nye tider i Randers.

Men borgerne i Randers fortjener en attraktiv og veldrevet kommune, så vi kan komme fri af bunden i Voxmeters undersøgelser af borgertilfredshed.
Michael Povlsen
Mandøvej 2
8585 Glesborg
13-08-2017 10:16:32


Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Adresse:
 
By:
 
Indtast bogstaverne: ÆØÅ   - dette er for at undgå spam.
Klik venligst
Klik venligst
Nyhedsbrev
E-mail:

Tilmeld
Frameld
Dagens vise ord
Brug RANDERSiDAG
RANDERSiDAG.dk bliver dagligt læst af tusindvis af mennesker, der gerne vil læse om din klubs og forenings arrangement, nyt om og fra din butik, erhvervslivet, læserbreve, omtaler osv.

Vi vil gerne bringe din annonce. En ganske traditionel annonce, eller et annonce-banner, der ligger permanent på netavisen, så længe, du har lyst. Det koster ikke meget, men du gør opmærksom på din forretning døgnet rundt. Der er ledige annoncepladser på hele siden. Priserne starter ved kr. 650 for en hel måned. Vi har annoncepladser til enhver pengepung.

RANDERSiDAG er også på Facebook og har en Youtube-kanal. Hjælp os med at fortælle om din gratis netavis.

Og så har vi samlet alt i én postkasse med én mailadresse:

Mail: info@randersidag.dk

Vi ser frem til at høre fra dig.

Mvh. RANDERSiDAG.dk