-
Klik venligstKlik venligst-

Folkeskolen: En nødvendig beslutning

Torsdag 10. august 2017 kl: 11:20

Folkeskolen: En nødvendig beslutning
Arne Erikslev, Toldbodgade 21, Randers. Foto: RANDERSiDAG.dk
LÆSERBREV Af Arne Erikslev, Toldbodgade 21, Randers.

Nogen har et ønske om at gøre den nye skolestruktur, der blev vedtaget af et massivt flertal i byrådet (Venstre, Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet) den 12. januar 2015 til et valgtema op mod den 21. november 2017, hvilket er helt fint.

Det krævede mod og handlekraft at gennemføre en ny skolestruktur, og en garvet socialdemokrat Aage Stenz skrev i et læserbrev 7. januar 2015 i Amtsavisen bl.a. under nærværende overskrift:

”En nødvendig beslutning, som jeg personligt helst havde set ført ud i livet umiddelbart efter kommunesammenlægningen i 2007. Og hvis alle 24 folkeskoler bevares uændret, skal der bruges 750 millioner kroner til vedligeholdelse de næste 10 år. Blandt andet derfor deler jeg fuldt ud forligspartiernes holdning til, at det er bedre at investere i elever, lærere og pædagoger end i halvtomme utidssvarende bygninger. Det er min helt klare opfattelse, at det vil være en massakre på folkeskolen, hvis man bliver ved med ikke at gøre noget”.

Går vi et skridt længere tilbage i tiden, så skrev en privat person den 16. juni 2011:

”Vi har boet i Romalt siden 1997 og i al den tid, er der snakket om skole herude. Derfor var der efter sidste kommunalvalg stor skuffelse, da nogle politikere endnu engang skød en kommende skole i sænk”.

Og endelig skrev daværende redaktionschef Axel Præstmark i en leder 23. juni 2011:

”Det er livsfarligt for vores velfærdssamfund, at vores politikere ikke for længst har gjort mere ved problemerne i folkeskolen. Og det er livsfarligt, at vi ikke selv for længst har gjort mere ved de børn, vi sender derhen – lært dem at læse lektier, lært dem at smøre madpakke, lært dem at gå i seng og sove, lært dem at spise morgenmad, lært dem at sidde stille og høre efter, lært dem at opføre sig ordentligt”.

Når det så er sagt, så har der - som beskrevet - været et ønske fra mange sider i over 10 år til politikerne om at skride til handling, hvilket så heldigvis skete primo januar 2017.

Processen kan diskuteres til dommedag, men resultatet er kendt: Strukturændringen gav de ønskede 30 mio. kr. i provenu, 5 mio. kr. til inklusion, 7 mio. kr. til it, 10 mio. kr. til to-læreordning, 5 mio. kr. til bygninger og 3 mio. kr. til finansiering af skolereformen. Devisen er, at der er bedre at investere i elever, ledere, undervisere og pædagoger end i mursten.

Når den radikale Mogens Nyholm, der nu også er frontfigur og borgmesterkandidat for flere listepartier, ønsker sig tilbage til ”de gode gamle dage”, så står jeg af i forståelse. Betyder det, at han vil genkøbe Vorup Skole fra private investorer, der vil ombygge skolen til boliger, det fortæller han ikke noget om. Måske skal de drabelige skatteforhøjelser, som der barsles med, anvendes til at købe sig tilbage til ”de gode gamle dage”?

* Giv RANDERSiDAG en 'synes godt om' på Facebook - klik her.
* Tilmeld dig vort nyhedsbrev.

© Copyright 2017 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Del på Facebook   Print siden   Send denne side til en ven  

Flere nyheder i denne sektion:

- V i nyt vælgerbedrag
- Hvem misforstår noget?
- Folkeskolens fremtid, også på langt sigt
- Intet nyt fra Torben Hansen
- SocialListen holder stiftende generalforsamling
- KD: Det vil vi i byrådet
- Mobiltelefoner i skolen
- Jeg vil arbejde hårdnakket for de hjemløse
- Kære politikere, hvor blev servicen af?
- Kampagnelederens misforståelser
- Sober debat mellem V og SF
- R: Musketéred om folkeskolerne

Kommentarer til artiklen:
Der er langt mellem snapsene
To citater fra 2011 og ét fra 2015, der priser skolestruktureformen.
Tre stemmer er sikre
Jacob Greve
Landistrikt
gjerlev
11-08-2017 21:05:37

Logik for burhøns
Massivt flertal Arne :-) Det siger jo sig selv, når man lægger de store partier sammen, men det siger ikke meget om opbakningen. Alle Venstres minions er jo ikke selvstændige.

Kan se at jo kortere tid der er til valget, jo længere bliver køen ved håndvasken.
Steffen Borg Sørensen
R. Hougårds Vej 36
Randers SØ
11-08-2017 12:00:38

Besparelser og forringelser er ikke provenu
Den store besparelse og forringelse Venstres frontalangreb på folkeskolen lå i at sammenlægge klasser, så flere sardinklasser kunne opnås og den gennemsnitlige klassekvotient hæves.
For så kunne man fyre personale og forringe folkeskolens fundament.

Det var planen, og det er lykkedes. Forældre er flygtet til privatskoler, personale er fyret og elever er stuvet sammen i sardin-klasser.

Kort sagt - børn, forældre og nærmiljøer har betalt for Venstres klapjagt på folkeskolen og fællesskabet.
Kalle Nielsen
Scandiagade 14
Randers
10-08-2017 21:30:12

Tja, hr Erikslev...
"Skolestrukturen skulle bremse flugten fra folkeskolen", udtalte ledende venstrefolk som argument for den lokale skolestruktur.
"Vi lukker ikke skoler på landet", udtalte venstreborgmesteren.

Var disse udtalelser taktik for at skaffe stemmer ved sidste kommunalvalg, eller var det manglende politisk situationsfornemmelse?

Poul Rubach
Bækkevej 28
Harridslev
10-08-2017 18:59:54

Fordrejning

Hold dig til sandheden Arne Erikslev. Det påståede provenu er ædt op af 10 mill kr. fordi ekstra 500 elever har valgt privatskole. 7 mill. kr ekstra til taxakørsel, fordi man i al sin genialitet har anbragt mange specialklasser udenfor bygrænsen. 10 mill. ekstra til specialundervisning. Også vil jeg ikke nævne ekstraudgifterne til ejendomsservice.
Jeg kan godt forstå Arne Erikslev undgår forhandlingsforløbet. Her blev et vigtigt demokratisk princip som aktindsigt omgået. En adfærd der hører diktaturstater til.

Og som kronen på værket i det sidste år, hvor DF og Venstre sidder på magten, så skulle der lige spares 1,12 % på skoleområdet. Hvilket resulterede i 40 stillinger er forsvundet.
Michael Povlsen
Mandøvej 2
8585 Glesborg
10-08-2017 12:41:34


Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Adresse:
 
By:
 
Indtast bogstaverne: ÆØÅ   - dette er for at undgå spam.
Klik venligst
Klik venligst
Nyhedsbrev
E-mail:

Tilmeld
Frameld
Dagens vise ord
Brug RANDERSiDAG
RANDERSiDAG.dk bliver dagligt læst af tusindvis af mennesker, der gerne vil læse om din klubs og forenings arrangement, nyt om og fra din butik, erhvervslivet, læserbreve, omtaler osv.

Vi vil gerne bringe din annonce. En ganske traditionel annonce, eller et annonce-banner, der ligger permanent på netavisen, så længe, du har lyst. Det koster ikke meget, men du gør opmærksom på din forretning døgnet rundt. Der er ledige annoncepladser på hele siden. Priserne starter ved kr. 650 for en hel måned. Vi har annoncepladser til enhver pengepung.

RANDERSiDAG er også på Facebook og har en Youtube-kanal. Hjælp os med at fortælle om din gratis netavis.

Og så har vi samlet alt i én postkasse med én mailadresse:

Mail: info@randersidag.dk

Vi ser frem til at høre fra dig.

Mvh. RANDERSiDAG.dk