-
Klik venligstKlik venligst-

Gyldne tider for grundejerne?

Lørdag 15. juli 2017 kl: 10:00

Gyldne tider for grundejerne?
Poul Rubach, Bækkevej 28, Harridslev - byrådskandidat for Radikale Venstre.
LÆSERBREV Af Poul Rubach, Bækkevej 28, Harridslev - byrådskandidat for Radikale Venstre.

Hjemvendt fra udlandet kommer Jens Peter Hansen (V) tidligere byrådskollega Aage Stenz (S) til hjælp i hans forsvar af privatiseringen af nogle kommunale boligveje.

Kommunen udstykker et boligområde, hvor der er tillyst, at kommunen ejer vejen med diverse forpligtigelser. Ud fra disse konditioner kender de kommende grundejere deres fremtidige udgifter

Senere, af besparelsesformål, bliver vejene derefter nedklassificeret til private fællesveje. Hvis de så føres tilbage til rette ejermand (kommunen) mener JPH, at kommunen forgylder gundejerne. Denne logik står ikke lysende klart for mig.

JPH bedyrer, at de nedklassificerede veje udelukkende benyttes af ejendommene ved vejen og mener, at det er ejendomsbesiddernes helt private udgifter at opretholde denne del af infrastrukturen. Her er jeg ikke enig.

Og for at det ikke skal være 'løvn', påstår han, at det ikke udelukkende er af besparelseshensyn, men for at skabe lighed. Her er jeg slet ikke enig.

For en del måneder siden, argumenterede Frank Nørgaard (DF) - tror jeg, det var - med, at fremtidige udstykninger nu bliver tinglyst som private fælles veje, så for at stille tidligere og nye grundejere lige, skulle nogle af de gamle kommunale veje også privatiseres.

Her hopper kæden efter min mening helt af, da nye grundejere ved, hvad de går ind til mht. vejvedligeholdelse, og formentlig er grundprisen også tilpasset dertil.

Nu kender jeg ikke Aage Stenz' begrundelse fra 2011, da det er en del år før mit medkiggeri på forestillingerne ved manegeni rådhusets første sal på nogle mandage.

Min retfærdighedsopfattelse siger mig, at vi alle betaler solidarisk til de kommunalt anlagte veje og ikke laver tøsedrengspolitik - Aage Stenz' udtryk - ved at lade kommunen frasige sig vedligeholdelsesforpligtigelsen af deres egne anlagte veje, udelukkende for at få råd til andre mere eller mindre nødvendige kommunale tiltag.

Jeg tror, JPH har kommet for mange batterier i lommeregneren, da han så prøver at regne sig frem til, hvad det koster. Måske var det for, at Velfærdslisten lige skulle have et skud for boven.

Min påstand er, at det ikke behøver at koste alverden. De vejbidrag, der er indbetalt til grundejerforeningerne, er formentlig ikke brugt og kan bruges til andre tiltag. Istandsættelsen af vejene før overdragelserne er ikke spildt, da det jo er en del af den almindelige vedligeholdelse.

Hvor er det ærgerligt, at politikere principielt ikke indrømmer fejl. Jeg kan stadig undre mig over, at politikerne ikke bare erkender, at 2011-beslutningen ikke passer til kommunens borgere.

At være politiker kræver ikke, at man er altvidende, og politikere kommer naturligvis også i tvivl. Så er det med at have mandsmod og hjerte til at undskylde fejlbeslutninger og rette dem.

Vi almindelige borgere kommer også i tvivl og laver fejl, og for mit vedkommende sker det faktisk ikke så sjældent, men jeg er da ikke bange for at indrømme dem, rette ind, og komme videre med en ny erfaring.

Det ærgrer mig blot, at der er brugt så mange timer med planlægning, syn og skøn, møder mm. for noget, borgerne ikke ønsker eller synes om. Jeg har endnu ikke hørt om nogen – bortset fra de tidligere beslutningstagere - der hylder vejprivatiseringen.

Lad os sammen lave en enkelt og retfærdig politik, og hvis der kan spares på noget bureaukrati og administration, er det ikke så ringe endda.

* Giv RANDERSiDAG en 'synes godt om' på Facebook - klik her.
* Tilmeld dig vort nyhedsbrev.

© Copyright 2017 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Del på Facebook   Print siden   Send denne side til en ven  

-

Flere nyheder i denne sektion:

- Frivilligt arbejde er omsorg og sund fornuft
- Vi har brug for det frivillige liv
- 27 øre
- Frivillighed skal ses som en ekstra hånd i hverdagen
- Vi er sammen om hinanden
- Forebyggelse på dagsordenen i valgkampen
- Partilister rimer ikke på borgerinddragelse
- Så 'faldt' budgettet på plads
- Et skuffende punktum på 'samarbejdet' i byrådet
- Repatriering er ikke en straf af flygtninge, tværtimod
- Randers Kommune og børneanbringelser
- Velkommen, flygtninge

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Adresse:
 
By:
 
Indtast bogstaverne: ÆØÅ   - dette er for at undgå spam.
Klik venligst
Klik venligst
Nyhedsbrev
E-mail:

Tilmeld
Frameld
Dagens vise ord
Brug RANDERSiDAG
RANDERSiDAG.dk bliver dagligt læst af tusindvis af mennesker, der gerne vil læse om din klubs og forenings arrangement, nyt om og fra din butik, erhvervslivet, læserbreve, omtaler osv.

Vi vil gerne bringe din annonce. En ganske traditionel annonce, eller et annonce-banner, der ligger permanent på netavisen, så længe, du har lyst. Det koster ikke meget, men du gør opmærksom på din forretning døgnet rundt. Der er ledige annoncepladser på hele siden. Priserne starter ved kr. 650 for en hel måned. Vi har annoncepladser til enhver pengepung.

RANDERSiDAG er også på Facebook og har en Youtube-kanal. Hjælp os med at fortælle om din gratis netavis.

Og så har vi samlet alt i én postkasse med én mailadresse:

Mail: info@randersidag.dk

Vi ser frem til at høre fra dig.

Mvh. RANDERSiDAG.dk