Klik venligst
Klik venligstKlik venligst-

Ranlak skruer op for blusset

Onsdag 14. juni 2017 kl: 07:09

Jeppe Drejer og Per Skouboe.
Jeppe Drejer og Per Skouboe.

Ranlak skruer op for blusset
En pulverlakerer i aktion.
Efter en periode med færre aktiviteter er industrilakerings-virksomheden Ranlak nu på vej fremad igen.

I 2015 blev Ranlak overtaget af den driftige erhvervsmand fra Randers-området, John Drejer, som siden 1981 har drevet el-installatørvirksomhed i eget navn.

John Drejers søn, Jeppe Drejer, er bestyrelsesformand i Ranlak. Jeppe Drejer blev uddannet el-installatør i 1998, og han er medejer af John Drejer A/S. Det er således et par erfarne og kompetente folk, som har sat sig i førersædet i Ranlak.

”Vi har jo nok ikke ligefrem lak i årerne,” siger direktør John Drejer, men det er tæt på. Man kan i hvert fald nok godt sige, at virksomhedsdrift er gået os i blodet.”

God gammel Randers-virksomhed
Ranlak er en god gammel Randers-virksomhed, som laver industrilakering af alt i stål. Virksomheden blev grundlagt i 1982 og har således 35 års erfaring med pulverlakering. I dag har fabrikken syv ansatte.

Ranlak har sat sig for hele tiden at optimere kvaliteten af produkterne.

”Vi søger at producere det bedste inden for branchen,” fortæller Jeppe Drejer. Vi leverer primært til virksomheder i Randers, Viborg og Aarhus. Men vi har kunder fra hele landet. Vores fordel er, at der ikke er så mange virksomheder, der udfører lige præcis det, som vi kan.”

Den daglige leder betyder alt
Til at sikre kvaliteten af produktionen skulle der findes en virkelig kapacitet.

Og i foråret 2017 blev Per Skouboe ansat som daglig leder. Per Skouboe er oprindeligt uddannet klejnsmed og produktionstekniker, og han har tidligere arbejdet med vådlakering. I årene 2006-2016 var Per Skouboe først daglig leder af Corr-San Industrilakering og siden medejer og direktør.

”Den daglige leder er alfa og omega for levering af kvalitetsprodukter,” mener Jeppe Drejer, og derfor er vi meget glade for at det lykkedes os at få fat i Per Skouboe.”

Siden slutningen af 2016 har ledelsen sat fokus på efteruddannelse af medarbejderne, og det har allerede nu givet en god udvikling i virksomheden.

”Men vi fortsætter udviklingen af medarbejdernes kompetencer. Det er en løbende proces, som vi skal blive ved med at have fokus på,” fortæller Per Skouboe.

Miljøvenlig produktion
”Det er vigtigt for os at producere så miljøvenligt som muligt,” fortæller Jeppe Drejer. Vi bruger miljøvenlige råvarer i vores produktion, og vores investeringer i ny teknologi har resulteret i nye renseprincipper. Det betyder også kortere ventetid for kunden.”

Det er dog ikke kun miljøet, ledelsen har fokus på. Også arbejdsmiljøet i virksomheden er vigtigt. Det har bevirket, at virksomheden har en grøn smiley hos Arbejdstilsynet.

Samarbejde giver fleksibilitet
Ranlak samarbejder med Centerlak, som også ligger i Randers, og det giver en stor fleksibilitet i forhold til, hvilke opgaver, man kan tage ind. Centerlak laver det samme som os. Men på Centerlak kan de køre nogle større elementer igennem anlægget,” fortæller Per Skouboe.

Og fremtiden?

”Nu har vi fokus på at drive en miljøvenlig produktion. Og vi sørger for, at medarbejderne er fagligt klædt på til deres opgaver. Så skal vi nok få en rigtig fornuftig forretning ud af det,” siger Jeppe Drejer med jysk beskedenhed.

* Giv RANDERSiDAG en 'synes godt om' på Facebook - klik her.
* Tilmeld dig vort nyhedsbrev.

© Copyright 2017 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Del på Facebook   Print siden   Send denne side til en ven  

Flere nyheder i denne sektion:

- Truckere bliver som drenge når de får ny dyt
- Thai Food Take Away er bedst
- Talentspejdere gør elever uddannelsesparate
- Ny frisørsalon med morgenklipninger
- Østervold får en amerikansk diner
- Han ser medarbejderen som menneske
- Bogholderi skal også være lækkert at se på
- Ranlak skruer op for blusset
- 150 statslige arbejdspladser til Randers
- Pedersen & Nielsen guldsponsor for Randers HK
- Lokalt tøjmærke lanceret
- Intego åbner afdeling i Randers

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Adresse:
 
By:
 
Indtast bogstaverne: ÆØÅ   - dette er for at undgå spam.
Klik venligst
Klik venligst
Nyhedsbrev
E-mail:

Tilmeld
Frameld
Dagens vise ord
Brug RANDERSiDAG
RANDERSiDAG.dk bliver dagligt læst af tusindvis af mennesker, der gerne vil læse om din klubs og forenings arrangement, nyt om og fra din butik, erhvervslivet, læserbreve, omtaler osv.

Vi vil gerne bringe din annonce. En ganske traditionel annonce, eller et annonce-banner, der ligger permanent på netavisen, så længe, du har lyst. Det koster ikke meget, men du gør opmærksom på din forretning døgnet rundt. Der er ledige annoncepladser på hele siden. Priserne starter ved kr. 650 for en hel måned. Vi har annoncepladser til enhver pengepung.

RANDERSiDAG er også på Facebook og har en Youtube-kanal. Hjælp os med at fortælle om din gratis netavis.

Og så har vi samlet alt i én postkasse med én mailadresse:

Mail: info@randersidag.dk

Vi ser frem til at høre fra dig.

Mvh. RANDERSiDAG.dk