Annonce
Del på Facebook   Print siden

Kulturen og erhvervet bakker Watermusic op

Torsdag 8. juni 2017 kl. 18:24

Kulturen og erhvervet bakker Watermusic op
Grundfos har som et af medlemmerne i Vandrådet leveret pumperne til de vandvægge, der skal kaste lys over Randers Havn.
Når en af de største begivenheder i forbindelse med Europæisk Kulturhovedstad 2017 løber af stablen den 2. og 3. september i Randers, sker det med stor opbakning fra det lokale erhvervsliv.

Randers EgnsTeater har indgået et samarbejde med 16 lokale virksomheder fra forskellige brancher. Samarbejdet har fået navnet Vandrådet. Formålet med rådet er gensidig kompetenceudvikling, hvor alle medlemmer støtter for at udvikle og opbygge den store kulturevent, Watermusic.

"Vandrådet består af engagerede erhvervsfolk, som træder sammen for at bidrage til at gøre Watermusic til en gigantisk oplevelse," siger leder af Randers EgnsTeater, Peter Westphael.

Jan Warrer, salgsdirektør hos Grundfos i Bjerringbro deltager i Vandrådet. Pumpevirksomheden har leveret de to pumper, der sørger for, at vand fra havnebassinet kan blive omdannet til to lodrette vandvægge. På disse vægge får lys og film sit eget, magiske liv med hjælp fra store projektorer.

"Grundfos har mange medarbejdere bosat i Østjylland - herunder Randers. Vi vil gerne engagere os i det område vores medarbejdere bor og lever i," siger Jan Warrer.

Vandrådet er etableret af Randers EgnsTeater i tæt samarbejde med Fårup Beton og Jyske Bank i Randes. Siden er antallet af medlemmer vokset og flere lokale virksomheder har derudover på en eller anden måde bidraget til udviklingen af Watermusic gennem et samarbejde med Vandrådet. I alt har det indtil dato resulteret i varer og ydelser til én million kroner.

Hos Fårup Beton er drivkraften bag virksomhedens engagement ligeledes et ønske at være en del af noget større.

"Gennem Vandrådet netværker vi med nye virksomheder, som vi ellers ikke vil have gjort. Sammen gør vi det muligt, at skabe en stor begivenhed i Randers. Det er for os den oplagte årsag til at være med", siger bestyrelsesformand, Flemming Knudsen.

Disse 16 virksomheder er medlemmer af Vandrådet: Dansk Revision Randers, Faarup Beton, Grundfos, Innovation Living, jem & fix, Jysk Vin, Overgaard Gods, Jyske Bank, Pakhuset, ProDan, Vink Plast, Wind Estate, Randers Havn, McDonalds Randers, Radio ABC og Randers Amtsavis

* Watermusic er derudover støttet af: Fonden Aarhus 2017, A.P. Møller Fonden, Augustinus Fonden, Dronning Margrethes og Prins Henriks Fond, Statens Kunstfond, Fonden Harmonien, Østjysk Vækstbånd, Aage og Johanne Louis-Hansens Fond, Randers Kommunes Eventpulje & Urban Lab. Samt en lang række øvrige sponsorer og samarbejdspartnere.

* Giv RANDERSiDAG en 'synes godt om' på Facebook - klik her.
* Tilmeld dig vort nyhedsbrev.



Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Kommentar:
 
Navn:
 
Indtast
bogstaverne:
ÆØÅ
  - dette er for at undgå spam.

© Copyright 2024 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Kultur

Det kan stadig lade sig gøre at høre levende musik.
Det kan stadig lade sig gøre at høre levende musik.
Kultur
Blues på Tante Olga
Blues på Tante Olga
Kultur
Martin Simpson - en lyslevende folk-blueslegende
Martin Simpson - en lyslevende folk-blueslegende
Kultur
Torsdagsdialoger på Randers Kunstmuseum
Torsdagsdialoger på Randers Kunstmuseum
Kultur
Botanikken i et moderne perspektiv
Botanikken i et moderne perspektiv
Kultur
Genhør med B.B. And The Blues Shacks
Genhør med B.B. And The Blues Shacks
Kultur
Fransk elitekvartet på Værket
Fransk elitekvartet på Værket
Kultur
Teater om Randers-forfatter
Teater om Randers-forfatter
Kultur
Fælles hjernegymnastik i Randers
Fælles hjernegymnastik i Randers
Kultur
Månedens kunstner i Randers Kunsthus
Månedens kunstner i Randers Kunsthus
Kultur
Tilbudsaviser og magasiner m.m:
Regionale nyheder