-
Klik venligstKlik venligstKlik venligst

Randerstalenter trykkede prinsen på næven

Torsdag 1. juni 2017 kl: 14:56

Direktør Lars Michael Madsen, Joakim Pagter Andersen, Thomas Ariel og Søren Sørensen, bestyrelsesformand. Alle Tradium.
Direktør Lars Michael Madsen, Joakim Pagter Andersen, Thomas Ariel og Søren Sørensen, bestyrelsesformand. Alle Tradium.

Randerstalenter trykkede prinsen på næven
Joakim Pagter Andersen trykker prinsen på næven og får et par pæne ord med på vejen.
Tradiums Joakim Pagter Andersen og Thomas Ariel har fået sølvmedaljer ved Dansk Industri og Håndværks medaljefond Østjylland. Medaljerne blev overrakt af H.K.H. prins Joachim.

Det foregik ved en sammenkomst på Aarhus Rådhus.

"Det er en fed oplevelse, for jeg elsker mit fag. Jeg har altid skruet i ting og sager, og det driver mig at finde fejl og få tingene til at køre".

Sådan beskriver Joakim Pagter Andersen, Randers, der er udlært personvognsmekaniker, sit forhold til sit fag. Han er udlært hos Tradium og Bilbutikken A/S Toyota i Randers, der har indstillet ham til medaljen med følgende begrundelse: 'Han har den rigtige indstilling, og er ikke bange for at kaste sig ud i noget nyt. Udover at være fagligt dygtig til at lave biler, forstår han sig på god kundeservice og arbejdsgangene. Og så er han en rigtig Toyotamand, det vil sige, at han er en god kulturbærer'.

Joakim, der fik 12 til sin svendeprøve, er blevet fastansat hos Bilbutikken.

Derudover fik Thomas Ariel, der er udlært overfladebehandler hos Tradium og Expedit a/s, også overrakt sølvmedalje og håndtryk af H.K.H. prins Joachim.

"Jeg elsker at levere flotte og færdige resultater til kunderne. Noget af det jeg laver, er næsten helt kunstnerisk, samtidig med at vi hele tiden skal bygge større og hurtigere. Derudover er det fedt at være i et fag, hvor jeg kan arbejde med alt lige fra boreplatforme, vindmøller og butiksinventar", siger Thomas, der er fra Hadsten.

Hos Expedit a/s håber de at kunne drage nytte af Thomas evner mange år endnu, da de netop indstillede ham for hans skarpe blik for hele tiden at optimere og nytænke. Ja på skolen var han af og til den, lærerne spurgte til råds. Thomas fik ligeledes 12 til sin svendeprøve.

Skulderklap fra prinsen
HKH Prins Joachim overrakte medaljerne og gav de unge håndværkere en masse ros med på vejen. Han fortalte om sin betagelse af håndværksfagene, der både driver vores samfund fremad med udvikling, men også giver værdi helt ned i lokalsamfundet.

Årets æreshåndværker blev Lars Larsen, der fortalte, at han sætter en stor ære i at omtale sig selv som købmand, i stedet for direktør, da håndværkstitler ifølge ham er helt undervurderet.

* Giv RANDERSiDAG en 'synes godt om' på Facebook - klik her.
* Tilmeld dig vort nyhedsbrev.

© Copyright 2017 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Del på Facebook   Print siden   Send denne side til en ven  

-

Flere nyheder i denne sektion:

- Ung veterankoordinator ansat
- Lokal kristendemokrat i hovedbestyrelsen
- Nyuddannede social- og sundhedsassistenter
- En randersdreng jubilerer
- Nyuddannede social- og sundhedsassistenter
- Nyuddannede pædagogiske assistenter
- Nyuddannede social- og sundhedsassistenter
- Nyt formandskab til Brageformanden
- Her er det nye ældreråd
- Nyuddannede social- og sundhedshjælpere
- Mekanikeren Mikkel hædres med eftertragtet pris
- Ny professor i hjertestopbehandling

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Adresse:
 
By:
 
Indtast bogstaverne: ÆØÅ   - dette er for at undgå spam.
Klik venligst
Klik venligst
Nyhedsbrev
E-mail:

Tilmeld
Frameld
Dagens vise ord
Brug RANDERSiDAG
RANDERSiDAG.dk bliver dagligt læst af tusindvis af mennesker, der gerne vil læse om din klubs og forenings arrangement, nyt om og fra din butik, erhvervslivet, læserbreve, omtaler osv.

Vi vil gerne bringe din annonce. En ganske traditionel annonce, eller et annonce-banner, der ligger permanent på netavisen, så længe, du har lyst. Det koster ikke meget, men du gør opmærksom på din forretning døgnet rundt. Der er ledige annoncepladser på hele siden. Priserne starter ved kr. 650 for en hel måned. Vi har annoncepladser til enhver pengepung.

RANDERSiDAG er også på Facebook og har en Youtube-kanal. Hjælp os med at fortælle om din gratis netavis.

Og så har vi samlet alt i én postkasse med én mailadresse:

Mail: info@randersidag.dk

Vi ser frem til at høre fra dig.

Mvh. RANDERSiDAG.dk