Annonce
Del på Facebook   Print siden

Intego åbner afdeling i Randers

Onsdag 17. maj 2017 kl. 09:37

Intego åbner afdeling i Randers
Henrik Hougaard er ansat som afdelingsleder, og han ser frem til at komme i kontakt med områdets mange virksomheder.
Den landsdækkende tekniske servicepartner Intego vil styrke sin position i Randers og omegn og åbner nu en ny afdeling. Afdelingslederen er allerede ansat, og flere ansættelser ventes i de kommende måneder.

Intego har nu rundet 600 medarbejdere og 13 afdelinger fordelt over hele Danmark. Nu er virksomhedens ambitiøse vokseværk også nået til Randers, og her åbnes i dette forår en ny afdeling på Bogensevej 40.

Henrik Hougaard er ansat som afdelingsleder, og han ser frem til at komme i kontakt med områdets mange virksomheder:

"Den nye afdeling er udtryk for Integos store vækstambitioner. Vi skal være den foretrukne landsdækkende servicepartner med løsninger og services inden for el-teknik, mekanik og automation til industri, infrastruktur og erhverv, og derfor er det helt afgørende, at vi løbende udbygger med flere lokale afdelinger," siger Henrik Hougaard og fortsætter:

"Med en afdeling i Randers styrker vi vores tilstedeværelse i området mellem vores hovedsæde i Aalborg og vores Aarhus-afdeling. Vi ser frem til at komme endnu tættere på vores nuværende erhvervs- og industrikunder i området samt til forhåbentlig også at servicere en masse nye kunder".

Forventer 10 fastansatte inden 2018
Den nye afdeling udspringer af den store Aarhus-afdeling, og flere medarbejdere fra denne følger da også med til Randers. Det gælder servicelederne inden for el-teknisk installation og service, Tommy Lauridsen og Hans Christian Jakobsen, og derudover er der også netop ansat en ny teknisk serviceleder, Michael Amdi Nielsen.

"Vi er alle bosatte i Randers-området, og vi ser derfor ekstra meget frem til at blive en integreret del af lokalområdet i vores arbejde. Vi forventer, at vi i alt har cirka 10 fastansatte, inden året er omme", understreger Henrik Hougaard.

Han siger også, at afdelingen desuden vil trække på Aarhus-afdelingens medarbejdere efter behov. Her har man allerede i omegnen af 20 montører, der alle er bosat i Randers og omegn. Og det håber han kan skabe en god synergi mellem de to afdelinger.

"Det er en af de store styrker ved Intego, og det betyder, at vi kan håndtere store og komplicerede opgaver i Randers-afdelingen både inden for el-teknisk installation og service, mekanisk service og industriel IT og automation."

Integos afdeling i Randers etableres på Bogensevej 40. Her flytter man ind i en spritny kontorbygning, som man skal dele med den store kunde Cramo Adapteos. Bygningen er endnu ikke færdigbygget, men forventes at stå klar i løbet af foråret.

* Intego er en landsdækkende teknisk servicepartner, der leverer værdiskabende løsninger til industri, infrastruktur og erhverv. Vores mangeårige erfaring og massive branchekendskab er din garanti for, at vi leverer en løsning, der imødekommer behov og ønsker.

* Giv RANDERSiDAG en 'synes godt om' på Facebook - klik her.
* Tilmeld dig vort nyhedsbrev.



Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Kommentar:
 
Navn:
 
Indtast
bogstaverne:
ÆØÅ
  - dette er for at undgå spam.

© Copyright 2024 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Erhverv

Konkurrencer, kagetrofæer og medarbejdersundhed
Konkurrencer, kagetrofæer og medarbejdersundhed
Erhverv
Louis Nielsen er Danmarks bedste arbejdsplads for anden gang i træk: Det vigtigste er fællesskabet
Louis Nielsen er Danmarks bedste arbejdsplads for anden gang i træk: Det vigtigste er fællesskabet
Erhverv
Kirurgisk afdeling i Randers vinder uddannelsespris
Kirurgisk afdeling i Randers vinder uddannelsespris
Erhverv
Blå Kors gentager succes og fejrer Blå Lørdag i Randers' to butikker
Blå Kors gentager succes og fejrer Blå Lørdag i Randers' to butikker
Erhverv
I Lisbjerg og Malling gør de det - burde vi også få det til Randers?
I Lisbjerg og Malling gør de det - burde vi også få det til Randers?
Erhverv
Region Midtjylland vinder principiel sag ved Klagenævnet for Udbud
Region Midtjylland vinder principiel sag ved Klagenævnet for Udbud
Erhverv
Randers byforening vælger ny strategisk retning med nyudnævnt citychef
Randers byforening vælger ny strategisk retning med nyudnævnt citychef
Erhverv
Høring om rammerne for Bredbåndspuljen 2024
Høring om rammerne for Bredbåndspuljen 2024
Erhverv
OK smider to milliarder på bordet og køber sig ind i Coop Danmark
OK smider to milliarder på bordet og køber sig ind i Coop Danmark
Erhverv
Vil du se det nyeste og bedste indenfor entreprenørmaskiner?
Vil du se det nyeste og bedste indenfor entreprenørmaskiner?
Erhverv
Tilbudsaviser og magasiner m.m:
Regionale nyheder