Klik venligst
Klik venligstKlik venligstKlik venligst

Ny Buur øl brygges i Randers

Fredag 5. maj 2017 kl: 14:29

Sognepræst Lisbeth Damgren skænker øl, mens salgschef Søren Brüner (bagerst) fra Randers Bryghus ser til. Foto: Kurt Helge
Sognepræst Lisbeth Damgren skænker øl, mens salgschef Søren Brüner (bagerst) fra Randers Bryghus ser til. Foto: Kurt Helge

Ny Buur øl brygges i Randers
Peter Hjort har malet billedet med Luther på etiketten. Foto: Kurt Helge
Det er Foreningen for Reformations-fejringen i Randers, der står bag præsentationen af en helt ny Buur-øl fra Randers Bryghus. Og det bliver i Sct. Mortens kirke, man først får mulighed for at smage den.

RANDERSiDAG.dk smagte den nye øl fredag hos Randers Bryghus:

"Tål lidelsen" står der - på latin - på flasken, men en lille smagsprøve beviser, at hvad øllet angår, er der bestemt ikke tale om nogen lidelse - tværtimod. Det er en stærk og fin bock-øl - velsmagende og fyldig uden at være for fed.

"Vi forventer da også, at det ikke kun er kirkerne, der tager imod den nye øl, men at den også kommer i handelen i detailbutikker", fortæller sognepræst Lisbeth Damgren fra Kristrup kirke. Hun er med i det udvalg i foreningen, der tager sig af aktiviteterne til markering af 500 året for reformationen, som mestendels skyldtes Martin Luther. Naturligt nok er den nye øl døbt Luther.

Martin Luther slog i oktober 1417 sine 95 teser op på slotskirkedøren i Wittenberg. Det blev indledningen til reformationen med de ideer og begivenheder, der ændrede både kirken og samfundet til det, vi kender i dag med politisk og menneskelig frihed.

"For os er det en spændende og sjov udfordring at lave en så speciel øl", siger salgschef Søren Brüner fra Randers Bryghus.

"Vi har valgt at lave en Buur-øl, fordi Buur er et godt gammelt Randers-begreb - faktisk 100 år ældre end reformationen. Vi har brygget den som bock, undergæret og ved lav temperatur, så den har fået en flot gylden og klar farve. Og ja, vi synes også selv, at den smager godt".

Det er kunstneren Peter Hjort, der har malet billedet af Martin Luther, som pryder den etikette, som tegneren Martin Helgren har designet. "Tål lidelsen" har han fundet i gamle latinske mundheld sammen med etikettens andet oprindelige ordsprog:

"Sandheden gør dig fri - stræb mod det ypperste - tiderne skifter, og vi skifter med".

* Læs mere om reformationen/jubilæet i Randers - klik her.

* Randers Bryghus - klik her.

Af Kurt Helge

* Giv RANDERSiDAG en 'synes godt om' på Facebook - klik her.
* Tilmeld dig vort nyhedsbrev.

© Copyright 2017 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Del på Facebook   Print siden   Send denne side til en ven  

Flere nyheder i denne sektion:

- Truckere bliver som drenge når de får ny dyt
- Thai Food Take Away er bedst
- Talentspejdere gør elever uddannelsesparate
- Ny frisørsalon med morgenklipninger
- Østervold får en amerikansk diner
- Han ser medarbejderen som menneske
- Bogholderi skal også være lækkert at se på
- Ranlak skruer op for blusset
- 150 statslige arbejdspladser til Randers
- Pedersen & Nielsen guldsponsor for Randers HK
- Lokalt tøjmærke lanceret
- Intego åbner afdeling i Randers

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Adresse:
 
By:
 
Indtast bogstaverne: ÆØÅ   - dette er for at undgå spam.
Klik venligst
Klik venligst
Nyhedsbrev
E-mail:

Tilmeld
Frameld
Dagens vise ord
Brug RANDERSiDAG
RANDERSiDAG.dk bliver dagligt læst af tusindvis af mennesker, der gerne vil læse om din klubs og forenings arrangement, nyt om og fra din butik, erhvervslivet, læserbreve, omtaler osv.

Vi vil gerne bringe din annonce. En ganske traditionel annonce, eller et annonce-banner, der ligger permanent på netavisen, så længe, du har lyst. Det koster ikke meget, men du gør opmærksom på din forretning døgnet rundt. Der er ledige annoncepladser på hele siden. Priserne starter ved kr. 650 for en hel måned. Vi har annoncepladser til enhver pengepung.

RANDERSiDAG er også på Facebook og har en Youtube-kanal. Hjælp os med at fortælle om din gratis netavis.

Og så har vi samlet alt i én postkasse med én mailadresse:

Mail: info@randersidag.dk

Vi ser frem til at høre fra dig.

Mvh. RANDERSiDAG.dk