Annonce
Del på Facebook   Print siden

Randers stævnet af tre byrådsmedlemmer

Fredag 24. marts 2017 kl. 12:46

Randers stævnet af tre byrådsmedlemmer
Fuhr og Overmark har sammen med Madie stævnet Randers Kommune.
Det er deres egen kommune, alligevel har tre byrådsmedlemmer i dag stævnet Randers Kommune for endegyldigt at få slået fast, at omkonstitueringen, der kostede medlemmerne udvalgsposter, var ulovlig.
LÆS STÆVNINGEN HER.

Velfærdslistens Kasper Fuhr Christensen og Beboerlistens Bjarne Overmark afleverede i dag en kopi af stævningen til Retten i Randers og til borgmester Claus Omann Jensen. Det skete hhv. klokken 09.00 og 10.00 fredag formiddag.

Forlods havde de tre byrådsmedlemmer varskoet pressen, så den kunne følge byrådsmedlemmerne turen rundt i Randers samt ved et efterfølgende pressemøde på Bjarne Overmarks advokatkontor i Torvegade 14, Randers.

Bjarne Overmark har tidligere været inde på, at omkonstitueringen udelukkende handlede om at fjerne visse personer. Ikke at det var kommunalpolitisk gavnligt. Når man har konstitueret sig, holder man ved det ifølge Bjarne Overmark.

Stævningen blev overrakt borgmester Claus Omann Jensen (V) tidligere på dagen på Laksetorvet. Borgmesteren har siden omkonstitueringen fastholdt, at der ingen ulovligheder er begået i den forbindelse.

"Stævningen er indleveret af principielle grunde. Der er brug for at trække en streg i sandet, så vi undgår det kaos, der lige nu er i Randers, i kommuner over hele landet. Det er vigtigt, at aftalebryderne med borgmesteren i spidsen bliver sat på plads," siger Bjarne Overmark.

Kasper Fuhr Christensen tilføjer:

"Vi kunne have søgt erstatning for de penge, vi har tabt på udrensningen. Men det har vi valgt fra. Det her handler ikke om penge. Det handler om principper og det lokale demokrati i kommunerne over hele landet. Vi vil have retten til at slå fast, at politiske udrensninger som den, vi selv blev ofre for, ikke er bare udemokratiske, men også ulovlige.

Omkonstitueringen kostede Kasper Fuhr Christensen formandsposten for socialudvalget, Bjarne Overmark mistede sin formandspost i børn- og skoleudvalget samt Daniel Madie (K) fik frataget sit formandsskab for erhvervs- og landdistriktsudvalget En ulovlig handling, mener de.

* Læs stævningen - klik her.

* Giv RANDERSiDAG en 'synes godt om' på Facebook - klik her.
* Tilmeld dig vort nyhedsbrev.



Kommentarer til artiklen:
Jeg håber, de to herre har en god sag ellers kommer den tilbage som en boomerang til Venstres fordel.

Vi skal have et nyt byråd i Randers, der bygger ordentlighed, ærlighed og troværdighed, så vi har ikke brug for, at DF og Venstre skulle gå hen at vinde på denne sag.
Michael Povlsen, 24-03-2017 17:27:34

Lad os håbe, at sagen vindes, så vi kan få Venstres og Dansk Folkepartis usympatiske og uanstændige vælger-kunstige flertalsdiktatur bragt til ende.

Det er i hver fald godt arbejde - det skal sagsøgerne have tak for.
Kalle Nielsen, 24-03-2017 15:13:47

Håber I får medvind.

Håber de, der har sat Jer af posterne, får modvind.

Tommelfinger op herfra
Peter Madsen, 24-03-2017 14:17:07


Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Kommentar:
 
Navn:
 
Indtast
bogstaverne:
ÆØÅ
  - dette er for at undgå spam.

© Copyright 2024 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Forside

Denne udsigt kan blive din: Skovhaven i Hadsund - 4. marts 2023
Denne udsigt kan blive din: Skovhaven i Hadsund - 4. marts 2023
Forside
De bedste online casino spil i Danmark
De bedste online casino spil i Danmark
Forside
5 ting du ikke vidste om spil i Danmark
5 ting du ikke vidste om spil i Danmark
Forside
Et kig på spillelovgivningen for online casino i Norden
Et kig på spillelovgivningen for online casino i Norden
Forside
Få fuldt udbytte af havens grønne glæder
Få fuldt udbytte af havens grønne glæder
Forside
Orkla planlægger at tilbagekalde alle HUSK produkter i samarbejde med myndighederne
Orkla planlægger at tilbagekalde alle HUSK produkter i samarbejde med myndighederne
Forside
Dødsfald
Dødsfald
Randers
Så stoppede festen
Så stoppede festen
Forside
Lug, beskær og plant i efteråret
Lug, beskær og plant i efteråret
Forside
Lager/Produktionslokaler udlejes
Lager/Produktionslokaler udlejes
Forside
Tilbudsaviser og magasiner m.m:
Regionale nyheder