Annonce
Del på Facebook   Print siden

Her går det jo godt, men ak nej

Tirsdag 21. marts 2017 kl. 14:00

Her går det jo godt, men ak nej
Søren Mikkelsen, Gjerlev - medlem af styregruppen for plejefamilier i Randers.
LÆSERBREV Af Søren Mikkelsen, Gjerlev - medlem af styregruppen for plejefamilier i Randers.

Ren nysgerrighed, almen interesse og min deltagelse i styregruppen for familieplejere i Randers, gjorde, at jeg deltog som tilskuer/lytter i det seneste byrådsmøde i Havndal.

Jeg gik derfra med en dyb undren, en undren over hvor lidt fakta og baggrundsviden der er lagt frem i sagen om den nye horrible vederlags fastsættelse for plejefamilier.

En række tanker og spørgsmål er dukket op.

Hvordan kan et (ansvarligt) byrådsflertal vedtage en besparelse på et område, hvor kommunen i forvejen er en af de absolut dårligst betalende i kongeriget?

Fakta: på landsplan bruger kommunerne plejefamilier i 56% af anbringelsessagerne, i Randers er det hele 66,8 %, dvs. at der i Randers allerede ”spares” da der ikke anbringes ret mange børn og unge på institutioner, men i stedet bruger man den langt billigere familiepleje.
Bare til info så koster en plads hos en plejefamilie under en tredjedel af en institutionsplads

En anbringelse i en plejefamilie koster på landsplan 500.000 kr. pr. barn. I Randers, inden den helt absurde spareøvelse, kostede det ifølge kommunens egne tal 383.000 kr. pr. barn.

Tal kan altid diskuteres, men de rammer en god stor pind igennem påstandene om, at vi i forhold til andre kommuner er og har været overbetalte!

Hvor belastede er så de børn og unge der anbringes og er blevet anbragt siden barnets reform trådte i kraft? Det kunne byrådsflertallet have fået et reelt svar på ved at læse et par letlæste sider i bogen om barnets reform. Der står krystalklart, at de børn og unge som anbringes, klart er mere belastede end tidligere, tal fra SFI viser det samme.

En indikator er f.eks., at antallet af børn/unge der modtog eksempelvis medicinsk behandling for ADHD steg fra 6312 børn i 2005 til 24.743 børn i 2009, og ja, det er steget drastisk siden.

Lige som den helt simple logik, at når man i flere år har valgt at flytte børn fra døgninstitutioner til plejefamilier, allerede har rykket belastningsgraden hos plejefamilierne i vejret.

Det betyder at flere af de anbragte børn er afhængige af, at der er mindst en tilgængelig voksen i plejefamilien døgnet rundt. Dette står i skarp kontrast til de nedskæringer, plejefamilierne er blevet udsat for, her er der med et pennestrøg og oftest uden en opdateret faglig begrundelse skåret 70% af fuldtids familiepleje-pladserne væk. Det giver anledning til mit næste spørgsmål:

Kort sagt er det politisk bestemt, at der ses stort på, hvordan den ”rigtige honoreringsmodel implementeres” med hensyn til det faglige grundlag, eller er det en forvaltningsbeslutning, at der ses stort på det faglige grundlag i forbindelse implementeringen?

Her tænker jeg på behandlingsplaner, handleplaner, børnesamtaler og opfølgningsmøder, og nej, svaret med at der anvendes ”de nyeste tilgængelige oplysninger”, er ikke godt nok, når de er op til 8 år gamle.

Her har andre kommuner lavet et grundigt forarbejde, hvor det præcist er beskrevet, hvordan det skal gøres, endda i skemaform, og den nye honoreringsmodel er oftest indført for nye kontrakter for netop at sikre den gode anbringelse og ikke som en voldsom spareøvelse.

Baggrunden for mit spørgsmål er grundet i de mange tilbagemeldinger, der er kommet fra mange af kollegerne - også mange af dem der ikke tør stå frem.

Fra alle har det lydt, at de ikke har modtaget en reel begrundelse for ændringen af aflønningen. Det har ikke overhovedet været muligt at få faglige svar, svaret har i for mange lydt ”det får I ikke, og ingen har fået det, I vil alligevel ikke bryde jer om det”. Det må være åbenlyst, at så står vi som medarbejdere uden en anelse om, hvad der ligger til grund, for det, vi skal arbejde med hos de børn og unge, som har krav på at få den allerbedste chance.

Et andet svar der går igen er ”jeres aflønning er politisk bestemt”, hvor efterlader det lovgivningen på området, barnets tarv og medarbejdertilliden?

Udvalgsformanden har flere gange i pressen med stor ”viljestyrke” fastslået, at der er styr på sagerne. Jeg spørger igen: I hvor mange anbringelsessager er der fortsat uorden i de lovpligtige forhold, som skal være i orden jf. lov om social service?

Hvis alt ser ud til at være i orden, står jeg og styregruppen gerne til rådighed, for de meldinger, vi har fået, svarer ikke til formandens glansbillede.

Så dukkede der en kommentar op fra et medlem af byrådsflertallet gående på, at hvis man ikke kan blive enig om det nye vederlag, ja, så kunne man jo bare sige op. Det er næsten rigtigt, og det viser endnu engang at det halter med etikken, basal viden og realitetssansen.

Det er nu ikke dyr eller maskiner, vi er ansat til at passe, det fremgår rent faktisk af lovgivningen, at økonomi ikke må ligge til grund for at et familiepleje forhold ophører.

Realitetssansen mangler da helt. Vi kan ikke som ansvarlige mennesker bare smide vores børn og unge ud, bare fordi et byrådsflertal begår tåbeligheder. Så får vi som plejefamilier ofte problemer med det sociale tilsyn, som vi er godkendt af.

Basal viden, hvor er den? Vil en eller anden fra byrådsflertallet være så venlig at forklare det gavnlige og hensigtsmæssige i at rykke anbragte børn og unge op med rode, for at flytte dem med baggrund i en endog yderst tvivlsom spareøvelse?

Så nu mangler der bare, at der kommer ordnede forhold, at det utrolige kommer til at ske, at den lovgivning, som i sidste ende er til for at beskytte de anbragte børn og unge, bliver overholdt - at vi som medarbejdere igen får tillid til Randers Kommune. (det sidste har desværre lange udsigter).

Konklusionen må derfor efter mange måneders kaos og rod være:

Det er stadigvæk en ommer.

* Giv RANDERSiDAG en 'synes godt om' på Facebook - klik her.
* Tilmeld dig vort nyhedsbrev.


tlf 21697406
Søren Mikkelsen, Gjerlev - medlem af styregruppen for plejefamilier i Randers.

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Kommentar:
 
Navn:
 
Indtast
bogstaverne:
ÆØÅ
  - dette er for at undgå spam.

© Copyright 2024 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Debat

Læserbrev: De ældre fortjener nye plejehjemspladser der passer til dem
Læserbrev: De ældre fortjener nye plejehjemspladser der passer til dem
Debat
Læserbrev: Vi tager nye, vigtige skridt mod et grønnere Danmark
Læserbrev: Vi tager nye, vigtige skridt mod et grønnere Danmark
Debat
Læserbrev: Pyt med lidt blod ... eller
Læserbrev: Pyt med lidt blod ... eller
Debat
Læserbrev: Når løgnen står over samvittigheden
Læserbrev: Når løgnen står over samvittigheden
Debat
Læserbrev: Rekrutteringsudfordringer truer velfærden og den grønne omstilling
Læserbrev: Rekrutteringsudfordringer truer velfærden og den grønne omstilling
Debat
Læserbrev: Bureaukrati og pseudoarbejde har gennemsyret kommunerne længe nok
Læserbrev: Bureaukrati og pseudoarbejde har gennemsyret kommunerne længe nok
Debat
Debat fra SF: Ældreplejen bløder - Vi skal gribe ind nu!
Debat fra SF: Ældreplejen bløder - Vi skal gribe ind nu!
Debat
Debat: SU-reformen er vanvittig usympatisk
Debat: SU-reformen er vanvittig usympatisk
Debat
Læserbrev: Farligt udslip fra myndighedspersoner om klima
Læserbrev: Farligt udslip fra myndighedspersoner om klima
Debat
Læserbrev: Vis os dokumentationen
Læserbrev: Vis os dokumentationen
Debat
Tilbudsaviser og magasiner m.m:
Regionale nyheder