Annonce
Del på Facebook   Print siden

Jens Peter Hansens hukommelse

Onsdag 15. februar 2017 kl. 15:00

Jens Peter Hansens hukommelse
Henrik Hald, Tvede - medlem af Velfærdslistens forretningsudvalg.
LÆSERBREV Af LÆSERBREV Af Henrik Hald, Tvede.

Jens Peter Hansen skriver i et læserbrev 14. februar, at han ”mindes ikke noget stort engagement omkring barnets tarv og beskyttelse af de mest sårbare unge.”, i forbindelse med vedtagelsen af de mange massive nedskæringer på børne/familieområdet.

Jeg vil derfor blot erindre Jens Peter Hansen og alle andre, der enten ikke kan eller vil huske, de mange advarende ord, i forbindelse med nedskæringerne på kommunens specialiserede socialområde, om, at:

1. De ansatte advarede Jens Peter Hansen, Venstre og resten af byrådet via deres høringssvar i forbindelse med nedskæringerne. I disse svar til politikerne står der bl.a., at medarbejderne udtaler ”bekymring for serviceniveauet overfor de børn og familier, som vi skal hjælpe. Det opleves at serviceniveauet i forvejen er lavt og at der skal meget til, for at få en foranstaltning i gang i en familie. Der er ligeledes bekymring for kvaliteten i arbejdet og at børn/familier bliver "tabt på gulvet".

2. Lektor i socialret Bente Adolphsen advarede Jens Peter Hansen, Venstre og resten af byrådet via en udtalelse i forbindelse med vedtagelsen af spareplan 2.0. Hun udtalte bl.a. at: “Randers Kommunes spareplan minder meget om den spareplan i Guldborgsund Kommune, som fik ombudsmanden til at udtrykke alvorlig bekymring for udsatte børn og unges retssikkerhed. Jeg regner med, at ombudsmanden formentlig ville sige nogle af de samme ting til Randers, hvis han fik den forelagt. Det er meget sandsynligt, at spareplanen vil føre til retsstridige afgørelser. “ og videre sagde hun, “Jeg vurderer, at planen er mere end bare problematisk. En sagsbehandler ansat i kommunen vil have meget svært ved ikke at følge de klart udtalte ønsker (også dem, der står mellem linjerne) om at tage sparebriller på i stedet for saglige briller med fokus på barnets bedste, som jo er lovens påbud.”
Hun udtalte ligeledes i forhold til spareplanen: “Jeg er ikke sikker på, at planen har været i fagpersoners hænder, og man kan i hvert fald sige, at ombudsmanden udtrykkeligt slår fast, at en plan SKAL forholde sig til den retlige ramme (altså lovens pligter, barnets behov, saglighed og proportionalitet) mere konkret, end denne plan gør. Den smider blot om sig med et "sagligt" her og et "sagligt" der, men uden konkret indhold. Hele planen bærer præg af, at man ikke har forstået, hvad børneområdet handler om, hvilke lovpligter det indebærer, og hvad saglighed og proportionalitet er.”

3. Dansk Socialrådgiverforening har advaret Jens Peter Hansen, Venstre og resten af byrådet, ved alle de spareplaner som forskellige byrådsflertal gennem årene har påført det specialiserede socialområde, advaret imod de langsigtede konsekvenser det ville få. Både overfor de ansatte og borgerne. Dette er sket gennem direkte henvendelse til politikerne, via medierne, til dialogmøder med økonomiudvalget m.m.

4. Ligeledes har socialpædagogernes faglige organisation SL advarede Jens Peter Hansen, Venstre og resten af byrådet, om de alvorlige konsekvenser for udsatte børn og familier, i forbindelse med vedtagelsen af spareplan 2.0.

Og sådan kunne jeg blive ved. Så når Jens Peter Hansen siger at: ”han ikke mindes noget stort engagement omkring barnets tarv og beskyttelse af de mest sårbare unge.”, så handler det mere om Jens Peter Hansens hukommelse, både på den korte og lange bane, end om de faktuelle forhold.

Problemet er blot, at de forskellige byrådsflertal, deriblandt Venstre og DF, har været fuldstændigt ligeglade med de advarende ord. De har kun haft skuldertræk tilovers, for det er jo dem der bestemmer og beslutter.

* Giv RANDERSiDAG en 'synes godt om' på Facebook - klik her.
* Tilmeld dig vort nyhedsbrev.



Kommentarer til artiklen:
Det er den slags der er godt at få formidlet, når Venstre Randers fyrer deres røgmaskiner af som planlagt del af forestillingen.

Sagen er den åbenlyse, at det irriterer Venstre, df og et par vælgerforrædere, at udsatte børn og ressource-svage borgere findes og ifølge loven har krav om hjælp.

Det gør det nemlig sværere for Venstre-df at finde penge til deres ideologiske mindretals-mærkesager (uanset om det er tvangs-frikadeller eller hal nr. x på samme sammenpressede matrikel).
Kalle Nielsen, 17-02-2017 16:38:37

Ja Henrik, det kan da undre hvordan der overhovedet kan vedtages noget som helst med byrådets flertal, for hukommelsen er noget svag (manglende).
Hele den her sag, har intet med faglighed og saglighed at gøre !
Det handler udelukkende om, at en politisk mission på den absolutte kant af al gældende lovgivning, partout skal gennemføres.
Mængden af ofre er uden betydning, bare regnearket holder op med at blinke i mørket.
Søren Mikkelsen, 15-02-2017 18:08:45


Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Kommentar:
 
Navn:
 
Indtast
bogstaverne:
ÆØÅ
  - dette er for at undgå spam.

© Copyright 2024 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Debat

Debat: Reformen på professionsuddannelserne lader vente på sig
Debat: Reformen på professionsuddannelserne lader vente på sig
Debat
Læserbrev: Hvorfor har vi en kulturpolitik i Danmark, hvor københavnske museer åbenbart er bedre end de østjyske?
Læserbrev: Hvorfor har vi en kulturpolitik i Danmark, hvor københavnske museer åbenbart er bedre end de østjyske?
Debat
Læserbrev: Våben som stueren investering
Læserbrev: Våben som stueren investering
Debat
Læserbrev: Lån er ikke opsparing!
Læserbrev: Lån er ikke opsparing!
Debat
Debat: Krig og kontanter
Debat: Krig og kontanter
Debat
Debat: Øl, CO2 og temperatur
Debat: Øl, CO2 og temperatur
Debat
Debat: Er almenvellet afhængig af fem P-pladser?
Debat: Er almenvellet afhængig af fem P-pladser?
Debat
Debat: Skat på livet suger livet ud af landet 
Debat: Skat på livet suger livet ud af landet 
Debat
Debat: SF vil forbyde bundtrawl helt
Debat: SF vil forbyde bundtrawl helt
Debat
Læserbrev: Trafik i Dronningborg
Læserbrev: Trafik i Dronningborg
Debat
Tilbudsaviser og magasiner m.m:
Regionale nyheder