Annonce
Del på Facebook   Print siden

Hvad drejer plejefamiliesagen sig om?

Mandag 13. februar 2017 kl. 08:48

Hvad drejer plejefamiliesagen sig om?
Søren Mikkelsen, Østermarksvej 53, Gjerlev.
LÆSERBREV Af Søren Mikkelsen, Østermarksvej 53, Gjerlev.

Det er vist på tide, at der kommer en egentlig forklaring på, hvad hele det her morads handler om!

Helt kort, en lønmodtager har et arbejde på en virksomhed i X-købing til en given løn, hvor man løbende har aftaler om opfyldelse af produktionsmål.

Virksomheden aflønner omvendt, så jo bedre det går, jo lavere løn, og det har lønmodtageren sagt ja til. Det er et vilkår, at målene vurderes 2 gange om året, og at der er medarbejdersamtaler 2 gange årligt. Derforuden føres der tilsyn en gang årligt med at opgaverne løses korrekt af fødevarekontrollen.

Så undlader virksomheden at vurdere målene, at følge op på dem, samtidigt er al it i produktionen brudt ned, så det bliver vanskeligt at vurdere produktionsmålene. Fødevarekontrollen laver fortsat sit årlige kontroltilsyn og alt er ifølge dem i orden.

Nu opdager ledelsen så, at der er rod i it-afdelingen, og at man ikke har styr på produktionsmålene, hvad gør ledelsen, for noget må der ske?

Løsningen er nye produktionsmål: Man lader medarbejderen løse den samme opgave, med det som var produktionsmålet for et sted mellem 3 og 7 år tilbage.

I panik nedsætter ledelsen lønnen med mellem 20 og 60% for medarbejderen, samtidigt med at produktionsmålene fastsættes i op til 14 år frem uden regulering.

Hvor mange lønmodtagere og byrådsmedlemmer vil finde sig i det?

Ledelsen undlader i kampens hede så at lade hr-afdelingen og økonomi-afdelingen lave de nødvendige konsekvensberegninger, for det går jo nok!

Hvordan kommer byrådsflertallet på sporet igen?

Vi arbejder gerne med på en løsning der omfatter den fulde Århus-model. Det der nu arbejdes efter i Randers er en alvorligt amputeret udgave, med store udeladelser og mangler.

Vi har mistet tilliden til de partshøringer, der pågår netop i disse uger, der er i flere tilfælde direkte modstrid, mellem de faglige udfordringer, der beskrives og den aflønning der tilbydes.

Der mangler i alle sager fortsat skriftlige begrundelser. Så ingen aner hvorfor og på hvilken baggrund, de er sat ned i løn. Det er en ommer!

Vi er dybt forundrede over de udsagn, vi nu har hørt på to byrådsmøder.
Det er i vores optik bekymrende for demokratiet, at enkelte byrådsmedlemmer direkte advarer mod at landets love overholdes.

Det er helt uacceptabelt at byrådsmedlemmer offentligt anklager en medarbejdergruppe for at ”tage af kassen”.

Hvor meget skal en medarbejder finde sig i?

* Giv RANDERSiDAG en 'synes godt om' på Facebook - klik her.
* Tilmeld dig vort nyhedsbrev.



Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Kommentar:
 
Navn:
 
Indtast
bogstaverne:
ÆØÅ
  - dette er for at undgå spam.

© Copyright 2024 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Debat

Debat: Reformen på professionsuddannelserne lader vente på sig
Debat: Reformen på professionsuddannelserne lader vente på sig
Debat
Læserbrev: Hvorfor har vi en kulturpolitik i Danmark, hvor københavnske museer åbenbart er bedre end de østjyske?
Læserbrev: Hvorfor har vi en kulturpolitik i Danmark, hvor københavnske museer åbenbart er bedre end de østjyske?
Debat
Læserbrev: Våben som stueren investering
Læserbrev: Våben som stueren investering
Debat
Læserbrev: Lån er ikke opsparing!
Læserbrev: Lån er ikke opsparing!
Debat
Debat: Krig og kontanter
Debat: Krig og kontanter
Debat
Debat: Øl, CO2 og temperatur
Debat: Øl, CO2 og temperatur
Debat
Debat: Er almenvellet afhængig af fem P-pladser?
Debat: Er almenvellet afhængig af fem P-pladser?
Debat
Debat: Skat på livet suger livet ud af landet 
Debat: Skat på livet suger livet ud af landet 
Debat
Debat: SF vil forbyde bundtrawl helt
Debat: SF vil forbyde bundtrawl helt
Debat
Læserbrev: Trafik i Dronningborg
Læserbrev: Trafik i Dronningborg
Debat
Tilbudsaviser og magasiner m.m:
Regionale nyheder