Annonce
Del på Facebook   Print siden

18 unge får en ny chance

Søndag 29. januar 2017 kl. 12:00

18 unge får en ny chance
På det sidste hold blev 14 ud af de 18 ansat efterfølgende, og der er ansættelse, hvis markedet er der. Foto: RANDERSiDAG.dk
For fjerde gang har Falck startet deres landsdækkende uddannelsesforløb til assistanceredder op.

Der er tale om et skræddersyet uddannelsesforløb, der henvender sig til unge, som af forskellige årsager har en vanskeligere vej ud i et aktivt arbejdsliv.

Via Jobservice Danmark har Jobcenter Randers Erhverv sammen med Falck været tovholder i forhold til at finde frem til de 18 kandidater, der 1. november 2016 kunne starte op på deres nye uddannelse efter alle at have bestået en fysisk og en boglig test på Falcks uddannelsescenter på Langvang i Randers i oktober.

Det tager små to år at blive uddannet til assistanceredder hos Falck. Uddannelsen foregår både på Rybners i Esbjerg og ude på de forskellige stationer rundt om i landet. Tidligere er tre lignende hold kørt igennem. Dette er således det fjerde hold.

Det er første gang, udvælgelsen af de unge foregår på denne facon - gennem et samarbejde mellem Falck og Jobservice Danmark, der har udpeget Jobcenter Randers Erhverv som tovholder på rekrutteringsprocessen. 18 unge påbegyndte uddannelsen den 1. november 2016.

Nyt rekrutteringssamarbejde
Sammen med Falck selv har Jobcenter Randers Erhverv været tovholder på den landsdækkende rekruttering af de unge i samarbejde med blandt andet landets resterende jobcentre.

”Det har været et rigtig godt samarbejde, som Falck har været rigtig glad for. Vi har følt os trygge og i gode hænder. Denne gang er rekrutteringsprocessen også gået langt hurtigere end sidste gang takket være samarbejdet med både Jobservice Danmark og Jobcenter Randers Erhverv.” siger Peter Kristiansen, projektleder hos Falck, der ved samme lejlighed lægger op til at fortsætte samarbejdet i fremtidige rekrutteringsprocesser af lignende karakter.

Hos Jobcenter Randers Erhverv er man glad for at have fået opgaven, som har været givende på flere områder.

”Det har været en spændende opgave at få lov at koncentrere sig om en målgruppe, der ellers kan have svært ved at få fodfæste på arbejdsmarkedet. Vi er udelukkende gået efter unge mellem 18 og 25 år med særlige behov og forudsætninger," siger Maria Hulvej, virksomhedskonsulent hos Jobcenter Randers Erhverv.

Det har altid været en underforstået del af Falcks målsætning at have fokus på at tage et socialt ansvar.

Job til følge
På det sidste hold blev 14 ud af de 18 ansat efterfølgende, og der er ansættelse, hvis markedet er der. Falck opstarter kun hold, når det er set, at der er et reelt behov.

* Giv RANDERSiDAG en 'synes godt om' på Facebook - klik her.
* Tilmeld dig vort nyhedsbrev.


Af Tanja Anita Vesterskov, Kommunikationsmedarbejder, Jobcenter Randers Erhverv.

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Kommentar:
 
Navn:
 
Indtast
bogstaverne:
ÆØÅ
  - dette er for at undgå spam.

© Copyright 2024 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Erhverv

Kirurgisk afdeling i Randers vinder uddannelsespris
Kirurgisk afdeling i Randers vinder uddannelsespris
Erhverv
Blå Kors gentager succes og fejrer Blå Lørdag i Randers' to butikker
Blå Kors gentager succes og fejrer Blå Lørdag i Randers' to butikker
Erhverv
I Lisbjerg og Malling gør de det - burde vi også få det til Randers?
I Lisbjerg og Malling gør de det - burde vi også få det til Randers?
Erhverv
Region Midtjylland vinder principiel sag ved Klagenævnet for Udbud
Region Midtjylland vinder principiel sag ved Klagenævnet for Udbud
Erhverv
Randers byforening vælger ny strategisk retning med nyudnævnt citychef
Randers byforening vælger ny strategisk retning med nyudnævnt citychef
Erhverv
Høring om rammerne for Bredbåndspuljen 2024
Høring om rammerne for Bredbåndspuljen 2024
Erhverv
OK smider to milliarder på bordet og køber sig ind i Coop Danmark
OK smider to milliarder på bordet og køber sig ind i Coop Danmark
Erhverv
Vil du se det nyeste og bedste indenfor entreprenørmaskiner?
Vil du se det nyeste og bedste indenfor entreprenørmaskiner?
Erhverv
Samarbejdet mellem Sorelle og FLAPH: En hyldest til fællesskab og bæredygtighed
Samarbejdet mellem Sorelle og FLAPH: En hyldest til fællesskab og bæredygtighed
Erhverv
Mød den politiske leder for Radikale Venstres folketingsgruppe, Martin Lidegaard i Randers
Mød den politiske leder for Radikale Venstres folketingsgruppe, Martin Lidegaard i Randers
Erhverv
Tilbudsaviser og magasiner m.m:
Regionale nyheder