Annonce
Del på Facebook   Print siden

Jodle Birges søn hyldede sin mor og far

Lørdag 3. december 2016 kl. 22:09

Jodle Birges søn hyldede sin mor og far
Helle Schøning (i midten) kørte fra Skagen til Randers for at høre Bo Young og hilse på hans kommende hustru, Bessie Schmidt Hønning. RANDERSiDAG


Jodle Birges søn hyldede sin mor og far
Bo Young sammen med sit band på ladet af en Thor-bil. Foto: RANDERSiDAG.dk
BILLEDGALLERI Fredag aften var der fest og stemning på Café Phønix i Randers. Klokken 18.00 rullede en gammel ølbil fra Thor op foran cafeen. Så var der lagt an til resten af aftenen.

Anledningen var, at sangeren Bo Young ville præsentere sin seneste cd med titlen ”I Love You Because”, som er en hyldest til hans forældre. Faderen var den navnkundige Jodle Birge, og hustruen Inger Lise. Jodle Birge døde af kræft 27. august 2004, og hustruen døde den 18. november sidste år.

Cd’en indeholder 12 numre plus et bonusnummer. Sidstnævnte indeholder en duet med Bo Young og Jodle Birge. Det er muligt takket være moderne teknik, som vennen Nils Tuxen, som bor i Hamborg, har kendskab til.

Bo Young forklarer, at Jodle Birge i 1988 brugte i nærheden af en halv million kroner på at indspille et par plader med countrymusik. Det skete i Nashville, USA. Her medvirkede bl.a. musikikonerne Charlie Mccoy, The Jordanaires og Nils Tuxen.

Nils Tuxen, der har gjort en stor musikkarriere i Tyskland, ringede som sædvanligt til Bo Youngs mor Inge Lise for at ønske glædelig jul.

”Han kunne ikke komme i kontakt med hende, og derfor ringede han til mig,” fortæller Bo Young, som måtte meddele ham, at hans mor var gået bort kort tid forinden.

Nærmest ved en tilfældighed fortalte Bo Young, at han havde arvet de store og tunge bånd fra sin fars optagelser i Nashville, men frygtede, at der ikke længere var mulighed for at benytte båndene på grund af udviklingen i teknikken.

”Nils Tuxen fortalte, at han havde en bekendt i Hamburg, som kunne det der med teknik, og senere kom Nils Tuxen hertil med musikken på en moderne harddisk,” forklarer Bo Young, som herefter kørte til et studie i Sejs, hvor cd'en blev gjort færdig.

Det blev til 12 numre, men takket være teknikken, var der plads til et 13. nummer. Her synger Jodle Birge omkvædet, og Bo Young synger resten af nummeret, som på pladen hedder ”Your Best Boddies”.

Far og mor kikker med fra oven
”Mange musikere er troende, så jeg er sikker på, at far og mor sidder og kigger med fra oven” fastslår Bo Young, som må lade en tåre trille, da han konstaterede, at begge forældre ville være både stolte og glade over cd’en.

Henrik Kromann fra Café Phønix er ret sikker på, at der aldrig har været så mange mennesker på cafeen. I løbet af de cirka fem timer arrangementet løb, besøgte omkring 200 personer stedet, for at høre sangeren.

Folk kom langvejs fra
Én af gæsterne var Tenna Olsen. Hun kommer fra København, og er sammen med sin søster på besøg hos sin faster i Randers.

”Det er da mega-hyggeligt,” bemærker Tenna Olsen, som var overrasket over, at Bo Young havde valgt at være så åben om hans kærlighed til forældrene.

”Det er ikke en cd, som jeg ville købe, men synes, at det er udtryk for typisk dansk hygge, og det passer til miljøet,” pointerer Tenna Olsen.

En anden gæst, Bjørn Thor Føglseth, 60, var tilfreds med arrangementet. Han bemærkede, at der var mange unge mennesker til stede.

”Det er svært at se, om det er musikerne eller publikum, som hygger sig mest,” siger Bjørn Thor Føglseth, som for øvrigt har spillet fodbold på det norske landshold.

Helle Schøning, 50, havde sammen med manden taget turen helt fra Skagen til Randers, for at deltage i receptionen, og det havde hun absolut ikke fortrudt.

”Hans musik er bare så lækker, og den bliver man aldrig træt af,” konstaterede Helle Schøning.

Anders Peder Nielsen (A.P) fra Randers Limousine Service har kørt med utallige kendte musikere, og har deri gennem opnået et varmt venskab med dem. Lidt ad omveje havde Anders Peder Nielsen fremskaffet en hel kasse cd’er fra den allerførste udgivelse, som Bo Young udgav.

Den første cd med nummeret ”Yesterday Man” og Bo Young er den eneste i hele verden, ud over Chris Andrews, som har indspillet dette nummer. Hele aftenen blev Bo Young akkompagneret af Martin Petersen (keyboard), Søren Stoyber (trommer) og Michael Fravn (bas).

Pinsebryllup i sigte
Bo Youngs forlovede, Bessie Schmidt Hønning var naturligvis med. Det er tydeligt, at det slår gnister, når Bo Young og Bessie ser på hinanden. De er begge dybt forelskede, og danner det perfekte par.

Bessie Schmidt Hønning kunne da nærmest heller ikke vente med at fortælle, at parret har planlagt at blive gift pinselørdag næste år.

Netavisen RANDERSiDAG.dk siger tillykke med udgivelsen af den nye cd, og på forhånd tillykke med brylluppet.

* BILLEDGALLERI - klik her.

Af RANDERSiDAG.dk

* Giv RANDERSiDAG en 'synes godt om' på Facebook - klik her.
* Tilmeld dig vort nyhedsbrev.


Helle Schøning (i midten) kørte fra Skagen til Randers for at høre Bo Young og hilse på hans kommende hustru, Bessie Schmidt Hønning.

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Kommentar:
 
Navn:
 
Indtast
bogstaverne:
ÆØÅ
  - dette er for at undgå spam.

© Copyright 2024 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Kultur

Trio i luksusudgave hos Jazz Randers
Trio i luksusudgave hos Jazz Randers
Kultur
Afgangsforestilling på Randers Teaters Talentskole
Afgangsforestilling på Randers Teaters Talentskole
Kultur
Zar Paulo bringer Randers Festuge tæt på paradis
Zar Paulo bringer Randers Festuge tæt på paradis
Kultur
Spot på en ny og spændende sæson
Spot på en ny og spændende sæson
Kultur
Guldregn til Real Linedance
Guldregn til Real Linedance
Kultur
Best of Bowie er tilbage i Randers
Best of Bowie er tilbage i Randers
Kultur
Randers Kammerorkesters blæserkvintet spiller op på lørdag
Randers Kammerorkesters blæserkvintet spiller op på lørdag
Kultur
Varm velkomst med unikke oplevelser i kulturlivet
Varm velkomst med unikke oplevelser i kulturlivet
Kultur
Randers kan glæde sig til en helt ny musikfestival til oktober
Randers kan glæde sig til en helt ny musikfestival til oktober
Kultur
Randers byforening vælger ny strategisk retning med nyudnævnt citychef
Randers byforening vælger ny strategisk retning med nyudnævnt citychef
Kultur
Tilbudsaviser og magasiner m.m:
Regionale nyheder