Annonce
Del på Facebook   Print siden

80 år med sparekasse i Middelgade

Onsdag 26. oktober 2016 kl. 08:55

80 år med sparekasse i Middelgade
Tv. afdelingsdirektør Niels Sloth sammen med 92-årige Ditlev Lindgaard, der har været kunde i Middelgade i alle afdelingens 80 år.


80 år med sparekasse i Middelgade
Tidligere kontorassistent i Sparekassen Kronjylland og nu guide i Sparebøssemuseet, Inge Nielsen, ved den 4.500 kg tunge boksdør.
Torsdag 27. oktober er det 80 år siden, at Sparekassen Kronjylland fik ny afdeling i Middelgade, da ekspeditionslokalet i St. Voldgade var blevet for småt. 92-årige Ditlev Lindgaard har været med hele vejen.

Med flytningen fik Sparekassen også nyt hovedsæde. Afdelingen i Middelgade har nemlig fungeret som Sparekassens hovedsæde frem til 2001.

"Der er naturligvis sket meget med sparekassens afdeling, siden åbningen 27. oktober 1936. Både hvad angår indretning og arbejdsgange, men bygningens mure og eksempelvis det underjordiske boksrum er stadig i sin oprindelige form, fortæller Niels Sloth, der har været afdelingsdirektør i Middelgade siden 2006.

4.500 kg tung boksdør
I bygningens kælder findes et boksrum med over 1000 kundebokse, og det er stadig her, kunderne går ned, hvis de skal have adgang til deres pengeboks. De marmorbeklædte vægge og gulve er stærkt armerede, og i loftet hænger flotte gamle lamper:

"Man kan kun få adgang til dette rum gennem en 4.500 kg tung boksdør, som stadig har de originale, mekaniske drejelåse siddende. Så det er ikke så mærkeligt, at mange besøgende sammenligner rummet med en scene fra Olsen Banden, forklarer Niels Sloth.

Bag boksen findes en vægtergang, som den daværende nattevægter og hans hund brugte, når de gik deres runder hver aften og nat med vægterens pandelampe som eneste lys − længe før alarmens indførelse i huset. Et andet synligt element fra afdelingens fødsel er det 14 kvadratmeter store blyindfattede vindue, som pryder den midterste bagvæg. Her finder man Sparekassens årstal og spejlmonogram i farvet glasmosaik.

Kunder på 80. år
"Også nogle af vores helt grundlæggende værdier som at have langvarige relationer med vores kunder, gælder fortsat. Og vi har da stadig kunder i afdelingen, som har været med alle årene, fortæller Niels Sloth.

En af dem er 92-årige Ditlev Lindgaard.

"Jeg er kommet i afdelingen lige siden jeg som 12-årig flyttede med afdelingen til Middelgade. Her kom jeg med min sparekassebog i hånden, når jeg skulle sætte penge ind på kontoen, husker Ditlev.

Netop de langvarige relationer med en fast rådgiver i en afdeling tæt på kunderne, er noget, der fortsat kendetegner Sparekassen Kronjylland i en tid, hvor mange af de større banker ellers vælger at centralisere:

"Jeg er overbevist om, at mange kunder i dag ønsker rådgivning i en afdeling tæt på, hvor de bor og af en rådgiver, som de kender. De ønsker ikke at blive reduceret til et nummer i rækken, der bare ringer ind til et call center. De stiller i stedet krav om at blive taget alvorligt, så hos os får kunderne nemt fat i deres personlige rådgiver, hvis de ringer. Det gør, at kunderne hurtigt kan få svar og rådgivning, og det er vigtigt for dem i en travl hverdag. Skal vi også fremover gøre os fortjent til kunderelationer, der varer helt op til 80 år, må vi gøre os umage og lytte til kundernes ønsker, forklarer afdelingsdirektøren.

Habit og formelle arbejsdsgange
Tidligere kontorassistent i Sparekassens afdeling i Middelgade, Inge Nielsen, mindes nogle af de gamle arbejdsgange:

"Jeg husker for eksempel, hvordan den daværende direktør i 1960’erne hver fredag skulle have ugens lånesager til gennemsyn. Det foregik meget formelt ved, at direktøren gik lige forbi mig og hen til fuldmægtig Peter Jepsen med ordene:

“Fuldmægtig Jepsen, vil De bede fru Nielsen om at komme ind til mig med bevillingsprotokol og lånesager? Det gjorde jeg så".

I mange henseender var det andre tider. Mændene skulle gå med habit og slips, og pigerne i kjoler og højhælede sko.

"Jeg husker tydeligt, at der ikke måtte være varmere i lokalet, end at mændene kunne beholde deres jakker på", fortæller Inge.

Inge er i dag pensioneret medarbejder i afdelingen i Middelgade, men hun har fortsat sin gang i huset som guide for sparebøssemuseet. Museet har til huse i bygningens kælderetage og har åbent for besøgende i afdelingens åbningstid.

* Giv RANDERSiDAG en 'synes godt om' på Facebook - klik her.
* Tilmeld dig vort nyhedsbrev.
* Ny mailadresse: info@randersidag.dk


Tv. afdelingsdirektør Niels Sloth sammen med 92-årige Ditlev Lindgaard, der har været kunde i Middelgade i alle afdelingens 80 år.

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Kommentar:
 
Navn:
 
Indtast
bogstaverne:
ÆØÅ
  - dette er for at undgå spam.

© Copyright 2024 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Erhverv

Blå Kors gentager succes og fejrer Blå Lørdag i Randers' to butikker
Blå Kors gentager succes og fejrer Blå Lørdag i Randers' to butikker
Erhverv
I Lisbjerg og Malling gør de det - burde vi også få det til Randers?
I Lisbjerg og Malling gør de det - burde vi også få det til Randers?
Erhverv
Region Midtjylland vinder principiel sag ved Klagenævnet for Udbud
Region Midtjylland vinder principiel sag ved Klagenævnet for Udbud
Erhverv
Randers byforening vælger ny strategisk retning med nyudnævnt citychef
Randers byforening vælger ny strategisk retning med nyudnævnt citychef
Erhverv
Høring om rammerne for Bredbåndspuljen 2024
Høring om rammerne for Bredbåndspuljen 2024
Erhverv
OK smider to milliarder på bordet og køber sig ind i Coop Danmark
OK smider to milliarder på bordet og køber sig ind i Coop Danmark
Erhverv
Vil du se det nyeste og bedste indenfor entreprenørmaskiner?
Vil du se det nyeste og bedste indenfor entreprenørmaskiner?
Erhverv
Samarbejdet mellem Sorelle og FLAPH: En hyldest til fællesskab og bæredygtighed
Samarbejdet mellem Sorelle og FLAPH: En hyldest til fællesskab og bæredygtighed
Erhverv
Mød den politiske leder for Radikale Venstres folketingsgruppe, Martin Lidegaard i Randers
Mød den politiske leder for Radikale Venstres folketingsgruppe, Martin Lidegaard i Randers
Erhverv
Randers Kommune støtter X Factor-finale med 700.000 Kroner: Arena Randers håber på balance
Randers Kommune støtter X Factor-finale med 700.000 Kroner: Arena Randers håber på balance
Erhverv
Tilbudsaviser og magasiner m.m:
Regionale nyheder