Annonce
Del på Facebook   Print siden

Politijagt på E45 efter bil med trailer

Fredag 21. oktober 2016 kl. 11:01

Politijagt på E45 efter bil med trailer
En mand i bil med trailer gassede i nat op og forsøgte at køre fra politiet på motorvejen ved Randers. Jagten endte efter at manden nær havde kørt en betjent ned.

En af politiets patruljer blev i nat kl. 01.51 opmærksom på en bil med trailer, der kørte nordpå på den Nordjyske motorvej ved Randers.

Patruljen kunne konstatere, at traileren var meldt stjålet, og at bilen var afmeldt, hvorfor patruljen ønskede at standse bilen og tale med føreren.

Da patruljen tændte udrykningen, accelererede bilen og forsøgte at køre fra patruljen. Der blev sendt flere patruljer til stedet og eftersættelsen forsatte med høj hastighed fra afkørsel 38 Purhus og ad Vestergade i Fårup, indtil patruljerne fik standset bilen på Baunehøjvej, Randers.

Føreren af bilen, en 34-årig mand fra Randers, blev anholdt og taget med på politigården.

Sigtelser
Manden er nu blandt andet sigtet for flere overtrædelser af færdselsloven, for straffelovens § 252 - ved næsten at køre en politimand ned i forbindelse med standsning af bilen - for narkokørsel og for brugstyveri af trailer.

Han vil blive løsladt efter endt afhøring.

* Giv RANDERSiDAG en 'synes godt om' på Facebook - klik her.
* Tilmeld dig vort nyhedsbrev.
* Ny mailadresse: info@randersidag.dk


Unge klovne blev sendt hjem
Østjyllands Politi fik i går kl. 22.00 en anmeldelse om, at der var 5-6 personer, der rendte rundt ved Salamanderparken i Viby. To af dem var iført klovnemasker og sprang ud foran biler og forsøgte at skræmme folk. Der blev sendt en patrulje til stedet, der traf en gruppe drenge på ca. 11-14 år, som havde leget klovn. Drengene fik besked om straks at stoppe med at gå rundt og skræmme folk, og deres forældre blev orienteret.
Østjyllands Politi vil på det kraftigste opfordre til, at man ikke lader sig rive med af den aktuelle dille med at iklæde sig klovnedragt og gå rundt og skræmme folk. Alderen på de "klovne" der blev truffet i går giver også anledning til at opfordre forældrene til at tage en snak med deres børn om, at der er mere fornuftige ting at bruge sin efterårsferie på.
***
Fire butikstyve på stribe
Østjyllands Politi fik i går anholdt fire indbrudstyve, der alle havde været på spil i Aarhus-området sidst på eftermiddag/først på aftenen. Den første anmeldelse kom kl. 17.10 fra Fakta i Risskov, hvor en vagt havde fat i et rumænsk ægtepar, der havde stjålet en shampooflaske til en værdi af 33,95 kroner. Ægteparret blev sigtet for butikstyveri og fik hver en bøde på 500 kroner.
Klokken 17.55 kom der en anmeldelse fra Føtex i Guldsmedgade i Aarhus, hvor en vagt var blevet opmærksom på en person, der gik forbi kasselinjen med en pose i hånden, der var fyldt med noget, der lignede to flasker. Vagten tog kontakt til personen ved udgangsdøren og kunne konstatere, at der i posen var to flasker vodka samt seks dåse-colaer. Der var tale om en 37-årig rumænsk mand, der blev sigtet for butikstyveri til en værdi af 300,85 kr.
Kl. 19.07 fik politiet en anmeldelse fra en vagt i Bruuns Galleri i Aarhus, hvor han tilbageholdt en butikstyv, der fra Sport24 havde stjålet en jakke og tre par bukser til en samlet værdi af 2600 kroner. Der var tale om en 19-årig asylansøger med bopæl i Brønderslev. Han blev sigtet for butikstyveri.
***
Færdsel
Færdselsuheld og spirituskørsel
En 49-årig mand førte i går kl. 15.01 i spirituspåvirket tilstand sin knallert ad Ballevej ved Odder i østlig retning med ca. 30 km/t. Den 49-årige mand ville foretage overhaling venstre om en 29-årig mandlig bilist, der førte varebil øst ad Ballevej og havde placeret sig for venstresving ad Skovdalsvej i nordlig retning. Den 49-årige mand ramte den 29-årige mandlige bilists venstre forskærm. Ingen personskade. Den 49-årige mandlige knallertfører blev anholdt og indbragt til lægeundersøgelse.
Færdselsuheld
En 21-årig mand kørte i nat kl. 04.54 på cykel på Langelandsgade i Aarhus, da han i krydset ved Vesterbrogade kørte frem for rødt lys og kørte ind i siden på en taxa ført af en 51-årig mand. Cyklisten fik ved sammenstødet en bule i baghovedet og blev sendt til behandling på skadestuen.
Spirituskørsel og narkokørsel
Den 30-årig mand førte i går kl. 09.24 personbil på Løgtenvej i Hornslet, uagtet han var frakendt førerretten og yderligere påvirket af spiritus og narkotika. Den 30-årige mand blev anholdt og indbragt til lægeundersøgelse.
Spirituskørsel og narkokørsel
En 45-årig mand førte i går kl. 16.10 personbil på Nordjyske Motorvej ved Fårup, uagtet at han var påvirket af spiritus og narkotika. Den 45-årige mand blev anholdt og indbragt til lægeundersøgelse.
Spirituskørsel og narkokørsel
En 28-årig mand førte i går kl. 19.35 personbil på Kirkevej i Langå, uagtet at han var påvirket af spiritus og narkotika. Den 28-årige mand blev anholdt og indbragt til lægeundersøgelse.


Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Kommentar:
 
Navn:
 
Indtast
bogstaverne:
ÆØÅ
  - dette er for at undgå spam.

© Copyright 2024 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Forside

Fængselsdom afsagt for rocker ved fest i Randers
Fængselsdom afsagt for rocker ved fest i Randers
Randers
Advarsel til forældre: Ny trend med tørshampoo vækker bekymring
Advarsel til forældre: Ny trend med tørshampoo vækker bekymring
Forside
Vil du se det nyeste og bedste indenfor entreprenørmaskiner?
Vil du se det nyeste og bedste indenfor entreprenørmaskiner?
Forside
Samarbejdet mellem Sorelle og FLAPH: En hyldest til fællesskab og bæredygtighed
Samarbejdet mellem Sorelle og FLAPH: En hyldest til fællesskab og bæredygtighed
Forside
Randers Kommune støtter X Factor-finale med 700.000 Kroner: Arena Randers håber på balance
Randers Kommune støtter X Factor-finale med 700.000 Kroner: Arena Randers håber på balance
Forside
Denne udsigt kan blive din: Skovhaven i Hadsund - 4. marts 2023
Denne udsigt kan blive din: Skovhaven i Hadsund - 4. marts 2023
Forside
De bedste online casino spil i Danmark
De bedste online casino spil i Danmark
Forside
5 ting du ikke vidste om spil i Danmark
5 ting du ikke vidste om spil i Danmark
Forside
Et kig på spillelovgivningen for online casino i Norden
Et kig på spillelovgivningen for online casino i Norden
Forside
Få fuldt udbytte af havens grønne glæder
Få fuldt udbytte af havens grønne glæder
Forside
Tilbudsaviser og magasiner m.m:
Regionale nyheder