Annonce
Del på Facebook   Print siden

Hvor er prestigen, Jens Peter Hansen?

Onsdag 28. september 2016 kl. 10:30

Hvor er prestigen, Jens Peter Hansen?
LÆSERBREV Af Bent Lunø, Hildursvej 5, Randers NV.

Jens Peter Hansen skriver i et læserbrev i RANDERSiDAG.dk 24. september under overskriften 'Budgettets prestige-projekter' blandt andet følgende:

”I Venstres budgetaftale med Dansk Folkeparti har vi besluttet at bruge
10,5 millioner kroner på at støtte de svageste gennem en fokuseret indsats overfor handicappede borgere i form af et nyt aktivitetshus.”

Rent umiddelbart virker det ikke til, Jens Peter Hansen, at du har haft tid
til at deltage i processen med den nye handicapplan, som vi er rigtig mange, der har arbejdet med det sidste års tid.

I lighed med psykiatriområdet, hvor der blev lavet en psykiatriplan, har man valgt at lave en handicapplan for handicapområdet. Psykiatriplanen endte ud i, at der blev etableret et Psykiatriens Hus og ligeledes lå det i luften, at det eneste rigtige var, at der efter færdiggørelsen af handicapplanen – blev etableret et Aktivitetshus for handicappede.

10,5 millioner kroner er rigtig mange penge for sådan et hus, og som pårørende er jeg utrolig glad for, at huset bliver til noget. Hvor stort er det så, at byrådet bevilger 10,5 millioner kroner?

Handicapområdet er, ligesom mange andre i socialområdet, blevet bedt om fortsat at spare, hvilket bliver mere og mere vanskeligt. De eneste muligheder, der efterhånden er tilbage, er at ansætte nyt personale, der oppebærer en mindre løn end personalet med en lang ansættelse bag sig.

Men det værste er, Jens Peter Hansen, at du har været med til at bestemme, at handicapområdet – som det eneste i socialområdet – ikke skulle demografi-reguleres i perioden 2014-2017. Det vil sige, man blæser højt og flot på, at der bliver flere handicappede (ligesom i alle andre befolkningsgrupper), og indretter ikke budgetterne efter antallet af handicappede.

Jeg nævnte det for borgmester Claus Oman Jensen (V) ved Frivillig Fredag sidste år, men det tog han ikke så tungt. I den periode (2014-2017) var det handicapområdet, der ikke skulle demografi-reguleres – i næste periode var det måske et andet område, var borgmesterens ord.

Du kan helt sikkert også gå ind i budgetterne og se, hvor meget handicapområdet skulle have været demografi-reguleret med i perioden 2014-2017. Claus Oman Jensen bekræftede over for mig, at det drejer sig om ca. 5 millioner kroner om året i 4 år = 20 millioner.

Altså et beløb, der er ca. dobbelt så stort som omkostningerne ved at bygge DAC om til aktivitetshus for de handicappede.

Jens Peter Hansen – er det så ikke for nemt at være byrådspolitiker og 'forære' de handicappede et aktivitetshus, som de selv
'har betalt for?'

Du kalder aktivitetshuset for et markant prestigeprojekt. Der er vel ingen prestige i at skaffe finansieringen ved at udsulte de svageste i samfundet?

* Læs BUDGETTETS PRESTIGE-PROJEKTER - af Jens Peter Hansen (V). Klik her.

* Giv RANDERSiDAG en 'synes godt om' på Facebook - klik her.
* Tilmeld dig vort nyhedsbrev på forsiden.
* Avisen har fået ny mailadresse: info@randersidag.dk



Kommentarer til artiklen:
Det betyder så, at du og V vil arbejde på at demografireguleringen på Handicapområdet bliver genoprettet?
Bent Lunø

Bent Lunø, 29-09-2016 09:22:42

Blot en nøgtern konstatering: Jeg og Venstre var ikke med i Budget 2014-17
Jens Peter Hansen, 29-09-2016 00:15:27


Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Kommentar:
 
Navn:
 
Indtast
bogstaverne:
ÆØÅ
  - dette er for at undgå spam.

© Copyright 2024 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Debat

Debat: Reformen på professionsuddannelserne lader vente på sig
Debat: Reformen på professionsuddannelserne lader vente på sig
Debat
Læserbrev: Hvorfor har vi en kulturpolitik i Danmark, hvor københavnske museer åbenbart er bedre end de østjyske?
Læserbrev: Hvorfor har vi en kulturpolitik i Danmark, hvor københavnske museer åbenbart er bedre end de østjyske?
Debat
Læserbrev: Våben som stueren investering
Læserbrev: Våben som stueren investering
Debat
Læserbrev: Lån er ikke opsparing!
Læserbrev: Lån er ikke opsparing!
Debat
Debat: Krig og kontanter
Debat: Krig og kontanter
Debat
Debat: Øl, CO2 og temperatur
Debat: Øl, CO2 og temperatur
Debat
Debat: Er almenvellet afhængig af fem P-pladser?
Debat: Er almenvellet afhængig af fem P-pladser?
Debat
Debat: Skat på livet suger livet ud af landet 
Debat: Skat på livet suger livet ud af landet 
Debat
Debat: SF vil forbyde bundtrawl helt
Debat: SF vil forbyde bundtrawl helt
Debat
Læserbrev: Trafik i Dronningborg
Læserbrev: Trafik i Dronningborg
Debat
Tilbudsaviser og magasiner m.m:
Regionale nyheder