Annonce
Del på Facebook   Print siden

Det med småt

Onsdag 28. september 2016 kl. 06:00

Det med småt
Nicolai Estrup, Randers NØ - bestyrelsesmedlem Dansk Folkeparti Randers.
LÆSERBREV Af Nicolai Estrup, Anemonevej 32, Randers NØ - bestyrelsesmedlem Dansk Folkeparti Randers.

22. september indgik Dansk Folkeparti og venstre budgetforlig om det kommende budget for Randers i 2017, et forlig der i medierne har mødt stor kritik fra politiske modstandere, der forbander budgettet, som var det skabt af fanden selv.

Kritikken går på, at man mener, der i budgettet ikke lægges vægt på velfærd til byens borgere, det påstås ligefrem at Dansk Folkeparti og Venstre, langt hellere vil bruge penge på en ny sportshal - den såkaldte hal 4.

Så sort/hvid fremlægges det for den almindelige borger i Randers kommune, men faktum er, at dette ikke kan være mere forkert, og jeg er ærgerlig over, at det fremstilles sådan. Sandheden er, at hvis man nærstuderer forliget, vil man se, at der afsættes store beløb til kernevelfærden i kommunen. Jeg kan blandt andet nævne, at der mellem 2017-2020 afsættes:

* 50 millioner kroner til daginstitutionsområdet. Området har længe har ytret ønske om bedre normeringer, det bliver der mulighed for nu. Vores børn skal have de bedst mulige rammer, vi kan skabe for dem, og jeg er overbevist om, at dette økonomiske løft vil være en hjælp hertil.

* 5 millioner kroner til demenslandsby på plejecenter Møllevang. Formålet er at skabe øget livskvalitet samt trygge rammer for den demens ramte borger.

* 5 millioner kroner til familieafdelingen. Området har længe været under pres, dette pres mindskes forhåbentligt nu til gavn for udsatte borgere, der har behov for støtte, omsorg og hjælp.

* 10,5 millioner kroner til fællesaktivitetshus for borgere med fysisk og psykisk handicap. Kommunen har erfaret at det nyåbnede psykiatriens hus er en succes for byens borgere, der er tilknyttet socialpsykiatrien.

Med denne succes som sammenligningsgrundlag, samt efterspørgsel fra handicapområdet, etableres der et fælleshus, hvor der vil foregå aktiviteter, der vil være mulighed for rådgivning for både pårørende og borgere, der vil være undervisningsmuligheder, mulighed for socialt samvær samt mulighed for dagsbeskæftigelse.

* Botilbud til unge. Der undersøges mulighederne for etablering af et nyt botilbud for udsatte unge i alderen 15-25, hvor de kan modtage støtte, uddannelsesvejledning, misbrugsrådgivning og beskæftigelsestilbud.

* Fokus på kendt plejepersonale. Undersøge muligheden for, at ældre borgere, der modtager hjemmehjælp, modtager hjælp fra kendt personale, frem for at risikere at skulle have besøg af op mod 6 forskellige om dagen.

Jeg er udmærket klar over, at vi ikke er i mål. Men vi er på vej, og at påstå, at der ikke bliver gjort noget for velfærden, må forekomme af uvidenhed. Jeg ved godt, at enkelte partier her i byen, har løsningen på alle problemer, den løsning hedder skattestigninger, det ord får venstrefløjen til at klappe i hænderne.

Men kære venner: Det bliver uden Dansk Folkeparti. Skattestigninger på op mod 2 millarder kroner, vil ikke kun ramme kommunens velhavende borgere, nej, tværtimod vil det i allerhøjeste grad ramme byens svageste allerhårdest.

Med en skattestigning i kommunen vil de, der får mindst få endnu mindre, kontanthjælpsmodtageren vil får mindre, pensionisten vil få mindre, den studerende vil få mindre, social- og sundhedshjælperen vil få mindre. Dette forslag vil gælde os alle.

* Giv RANDERSiDAG en 'synes godt om' på Facebook - klik her.
* Tilmeld dig vort nyhedsbrev på forsiden.
* Avisen har fået ny mailadresse: info@randersidag.dk



Kommentarer til artiklen:
Det er tydeligt at du forsøger at tale uden om Morten grosbøl.
Er det korrekt at der er indlagt rammebesparelse på eks ældreområdet på ca 9 mio kr i basisbudgettet og at der føres 5 mio kr tilbage til demenslandsby?

Er det korrekt at der nu mangler 4 mio kr?

Forhold dig nu for en gangs skyld til de konkrete spørgsmål. :)
Jesper Kragh , 30-09-2016 19:08:43

kunne jeg godt tænke mig at se en periode med listerne ved roret. Hvor alle flosklerne kunne udleves. Så kunne vi bagefter konstatere hvad det kostede!
Morten Grosbøl, 30-09-2016 18:37:10

Sjovt som dine kommentarer stort set altid forsøger at fordreje samtale emnet.
Men nu kan du jo selv forklare, når nu din formand åbenbart ikke er i standtil det, hvordan eks. en 9 mio kr besparelse på ældreområdet (indlagt i basisbudgettet), kan blive til mere og bedre velfærd for vores gamle, når I blot tilbagefører 5 mio kr til vores gamle?
Jesper Kragh , 30-09-2016 16:50:36

det var Margareth Thatcher, der sagde, at socialister til sidst løber tør for andre menneskers penge! Velfærdslisten og deres eftersnakkere anerkender ikke, at samfundets kasse kun har en vis størrelse og at det IKKE er dem, der fylder den op!
Morten Grosbøl, 30-09-2016 14:22:30

Hej Nicolai.
Prøv lige at tjek hvor meget der spares på eks ældreplejen pga basisbudgettets indlagte rammebesparelse. Det er mere end der gives tilbage. Samme gælder alle øvrige områder på nær børneområdet.
Jesper Kragh , 28-09-2016 08:45:49


Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Kommentar:
 
Navn:
 
Indtast
bogstaverne:
ÆØÅ
  - dette er for at undgå spam.

© Copyright 2024 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Debat

Debat: Reformen på professionsuddannelserne lader vente på sig
Debat: Reformen på professionsuddannelserne lader vente på sig
Debat
Læserbrev: Hvorfor har vi en kulturpolitik i Danmark, hvor københavnske museer åbenbart er bedre end de østjyske?
Læserbrev: Hvorfor har vi en kulturpolitik i Danmark, hvor københavnske museer åbenbart er bedre end de østjyske?
Debat
Læserbrev: Våben som stueren investering
Læserbrev: Våben som stueren investering
Debat
Læserbrev: Lån er ikke opsparing!
Læserbrev: Lån er ikke opsparing!
Debat
Debat: Krig og kontanter
Debat: Krig og kontanter
Debat
Debat: Øl, CO2 og temperatur
Debat: Øl, CO2 og temperatur
Debat
Debat: Er almenvellet afhængig af fem P-pladser?
Debat: Er almenvellet afhængig af fem P-pladser?
Debat
Debat: Skat på livet suger livet ud af landet 
Debat: Skat på livet suger livet ud af landet 
Debat
Debat: SF vil forbyde bundtrawl helt
Debat: SF vil forbyde bundtrawl helt
Debat
Læserbrev: Trafik i Dronningborg
Læserbrev: Trafik i Dronningborg
Debat
Tilbudsaviser og magasiner m.m:
Regionale nyheder