Annonce
Del på Facebook   Print siden

Randers' kommunaldirektør takker af

Tirsdag 27. september 2016 kl. 11:57

Randers' kommunaldirektør takker af
Kommunaldirektør i Randers Kommune, Hans Nikolaisen, har opsagt sin stilling til udgangen af oktober.
Kommunaldirektør i Randers Kommune, Hans Nikolaisen, har opsagt sin stilling til udgangen af oktober.

”Jeg har haft fem spændende år i Randers Kommune med et dejligt job og masser af udfordringer. I den periode, hvor jeg har været så privilegeret at arbejde i Randers Kommune, har kommunen, dens borgere og virksomheder undergået en positiv udvikling," siger Hans Nikolaisen og tilføjer:

"Samtidig har de mange dygtige medarbejdere sikret en velfungerende kommunal organisation med et højt serviceniveau overfor borgere og brugere – og det vel at mærke til et fornuftigt omkostningsniveau sammenlignet med andre kommuner. Jeg bliver 60 år i 2017, og har af private grunde valgt at opsige min stilling med sigte på i højere grad at prioritere min familie og mine personlige interesser de sidste år på arbejdsmarkedet".

Hans Nikolaisen tiltrådte jobbet i 2011 på et tidspunkt, hvor Henning Jensen Nyhuus var borgmester.

”Jeg har oplevet at arbejde under skiftende politisk ledelse i Randers og har haft et fortrinligt samarbejde med begge borgmestre, både Henning Jensen Nyhuus og Claus Omann Jensen, og jeg har stor respekt for den politiske ledelse af kommunen,” fortsætter Hans Nikolaisen.

Det gode samarbejde har borgmester Claus Omann Jensen været meget glad for. Han tager beslutningen til efterretning.

"Jeg har sat utrolig stor pris på Hans Nikolaisens fagligt meget kompetente viden. Hans er en af Danmarks topembedsmænd, og jeg er rigtig ærgerlig over, at Randers kommune mister en sådan kapacitet. Hans har udvist stor ydmyghed, arbejdsomhed og integritet i sit arbejde som kommunaldirektør, og jeg kommer til at savne den gode sparring. Jeg ønsker Hans alt mulig godt i sin videre færd", siger Claus Omann Jensen.

Borgmesteren tager nu initiativ til ansættelse af en ny kommunaldirektør og at finde den rette løsning for kommunens øverste ledelse fra 1. november og indtil en ny ansættelse er på plads.

Hans Nikolaisen kom i 2011 fra en stilling som økonomidirektør i Borgmesterens afdeling i Aarhus Kommune. Sideløbende med sin stilling som kommunaldirektør i Randers Kommune har Hans Nikolaisen været udpeget til Produktivitetskommissionen i 2012-2014.

* Giv RANDERSiDAG en 'synes godt om' på Facebook - klik her.
* Tilmeld dig vort nyhedsbrev på forsiden.
* Avisen har fået ny mailadresse: info@randersidag.dk



Kommentarer til artiklen:
Tak for udviklingen du har bidraget med i årene, jeg ønsker dig det bedste i fremtiden, Dbh. mig.
Anne-Mette Larsen, 27-09-2016 20:45:42

I KD har vi stor respekt for Hans Nicolaisens enorme indsats for kommunen og har sat pris på hans store viden. Randers mister en rigtig god og loyoal samt dygtig kommunaldirektør. Rigtig ærgelig men i KD har vi fuld forståelig for hans prioriteringer. Fra KD vil vi gerne sig stor TAK for indsatsen Hans.
Flemming Østergaard, 27-09-2016 20:39:09


Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Kommentar:
 
Navn:
 
Indtast
bogstaverne:
ÆØÅ
  - dette er for at undgå spam.

© Copyright 2024 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Navne

Navnenyt: Ny landbrugsrådgiver i Sparekassen Kronjylland
Navnenyt: Ny landbrugsrådgiver i Sparekassen Kronjylland
Navne
Mette fra Randers er en af Danmarks 10 bedste kolleger
Mette fra Randers er en af Danmarks 10 bedste kolleger
Navne
Grant Thornton med kontor i Randers udsender årsregnskab præget af stærk vækst
Grant Thornton med kontor i Randers udsender årsregnskab præget af stærk vækst
Navne
Nyt medlem af Sparekassen Kronjyllands bestyrelse
Nyt medlem af Sparekassen Kronjyllands bestyrelse
Navne
Nyt stærkt ledelseshold på Rismølleskolen
Nyt stærkt ledelseshold på Rismølleskolen
Navne
Ny adjungeret professor ved Universitetsklinik for Kræftscreening på Regionshospitalet Randers
Ny adjungeret professor ved Universitetsklinik for Kræftscreening på Regionshospitalet Randers
Navne
Ny advokatfuldmægtig til Verdo
Ny advokatfuldmægtig til Verdo
Navne
90 års fødselsdag på Rosenvænget
90 års fødselsdag på Rosenvænget
Navne
Ny hospitalsdirektør til Regionshospitalet Randers
Ny hospitalsdirektør til Regionshospitalet Randers
Navne
Randers Kommune ansætter ny viceskolechef
Randers Kommune ansætter ny viceskolechef
Navne
Tilbudsaviser og magasiner m.m:
Regionale nyheder