Annonce
Del på Facebook   Print siden

Barn syg af skimmelsvamp på Søndermarkskolen

Mandag 26. september 2016 kl. 11:22

Barn syg af skimmelsvamp på Søndermarkskolen
I længere tid har der været en utæthed i skolens tagkonstruktion som gør, at det regner ind i Søndermarkskolen. Foto: RANDERSiDAG.dk


Barn syg af skimmelsvamp på Søndermarkskolen
Otte-årige Thor er blevet syg som følge af skimmelsvamp på Søndermarkskolen. Foto: RANDERSiDAG.dk
En række forældre til børn på Søndermarkskolen i Randers er i oprør over, at mindst ét barn er blevet syg af skimmelsvamp.

Stine Søndergaards søn Thor, 8 år, har fået konstateret astma efter et ophold på et feriecenter, hvor der blev fundet skimmelsvamp, og derfor reagerer han kraftigt på alle former for skimmelsvamp.

Thor fik det dårligt efter skolestart
I slutningen af februar i år begyndte han på Søndermarkskolen, og han begyndte hurtigt at klage over hovedpine og træthed.

”Jeg slog det hen, og tænkte, at han måske spiller for meget iPad og drikker for lidt vand. Det prøver vi så at gøre noget ved, dog uden bedring,” fortæller Stine Søndergaard.

I marts/april er Thors hovedpine så generende at hun kontakter astma- og allergilægen, og begynder derefter at medicinere ham mod allergi efter lægens anvisning, meget tidligere end normalt på sæsonen.

”Behandlingen betyder ingen bedring, desværre. Tværtimod begynder Thors astma at udvikle sig for hver dag, der går, og han kommer så i permanent behandling for sin astma,” forklarer Stine Søndergaard.

I den periode hvor Thor normalt vil være symptomfri på grund af varmere vejr, burde han kunne holde pause fra sin astma-medicin.

”Men Thor klagede dagligt over vejrtrækningsbesvær, og hostede voldsomt både dag og nat. Han var så påvirket, at han ikke havde ret meget overskud til fritidsaktiviteter,” siger Stine Søndergaard.

I sommerferien svandt Thors astmasymptomer, men hurtigt efter den 9. august, hvor han starter i skole igen, klager han over hovedpine, træthed, og hoster både nat og dag igen.

Det regner ind i klasselokalet
I længere tid har der været en utæthed i skolens tagkonstruktion som gør, at det regner ind i 2. C’s klasselokale. Da hun opdagede det, var hun slet ikke i tvivl om, at når det har regnet ind i længere tid, opstår der fugt, og fugt kan medføre skimmelsvamp.

Først da gik det op for Stine Søndergaard, at det er skolens dårlige stand, som gør Thor syg og forværrer hans astma.

Ejendomsservice svarer ikke Thors mor
Skolen iværksætter en undersøgelse straks efter den bekymrede mors henvendelse. Det sætter hun stor pris på, men skolen er ikke i stand til at besvare hendes spørgsmål. Derimod opfordrer den hende til at tage kontakt til Ejendomsservice. Det har hun nu gjort tre gange, hvor de hver gang lover, at ringe tilbage. Det er endnu ikke sket.

”Og i den forbindelse spørger jeg: Hvorfor er der ingen der reagerer på, at det regner ind i flere klasselokaler på skolen? Der er jo ingen, der kan være i tvivl om at det regner ind, der er opstillet beholdere til at opfange regnvandet. Er det virkelig sådanne tilstande, vi byder vores børn,” spørger Stine Søndergaard.

Skimmelsvampproblemet er bekræftet
Med hjælp fra byrådsmedlem Mikael Firlings Mouritsen (S) bliver mistanken om skimmelsvamp på skolen bekræftet, og eleverne bliver flyttet til et andet lokale.

”Jeg bliver på én gang både lettet og fortørnet. Lettet, fordi jeg nu ved, at det er skolens dårlige tilstand, som har forværret Thors astma. Men jeg bliver også frustreret over, at de ansvarlige som skolernes vedligeholdelse over, at de har ladet stå til så længe, at det ender med at udvikle skimmelsvamp, som er skadelig for et barn astma og allergi” påpeger Stine Søndergaard.

”Jeg føler mig naiv, fordi jeg forventer, at de forhold som de byder vores børn selvfølgelig er i orden. Hvis jeg ikke havde reageret ville hele 2. C eleverne stadig sidde i et lokale med skimmelsvamp. Hvorfor er der ikke nogen som sørger, for at disse forhold er i orden? Kan det være rigtigt, at et barn skal blive syg før der gøres noget,” spørger Stine Søndergaard.

Skimmelsvampen havner hos borgmesteren
Byrådsmedlem Kasper Fuhr Christensen, Velfærdslisten, siger til RANDERSiDAG.dk, at det er stærkt bekymrende, at der tilsyneladende skal en politiker ind over, før der sker noget. I dette tilfælde Mikael Firlings Mouritsen.

”Det er rystende, at man som forælder ikke trygt kan sende sine børn i skole, uden at frygte for at de udsættes for sundhedsfarer,” siger Kasper Fuhr Christensen, som har haft kontakt til Stine Søndergaard og andre forældre.

Derfor vil han nu stille spørgsmål borgmesteren, for at få klarhed over situationen, og ikke mindst for at få fjernet enhver risiko for, at børn bliver syge af at gå i skole. Samtidig vil han opfordre Randers Kommune til at rette henvendelse til embedslægen.

"Forældre, medarbejdere og børn har brug for at få klar besked om problemets omfang. Og de har krav på, at der bliver foretaget grundige undersøgelser af, om indeklimaet er i orden. Det har de ikke fået endnu, og det er for dårligt. Børn og medarbejdere skal kunne være helt sikre på, at de ikke bliver syge af at være på skolen,” siger Kasper Fuhr Christensen, som hurtigt vil tage fat på, at forældrene får ren besked.

* De meget relevante spørgsmål, som Stine Søndergaard har stillet, vil netavisen RANDERSiDAG.dk hurtigt forsøge at få svar på, og i øjeblikket afventer vi svar fra en række personer og myndigheder.

* EJENDOMSSERVICE BEKLAGER MANGLENDE FORÆLDREKONTAKT - klik og læs.

Af RANDERSiDAG.dk

* Giv RANDERSiDAG en 'synes godt om' på Facebook - klik her.
* Tilmeld dig vort nyhedsbrev på forsiden.
* Avisen har fået ny mailadresse: info@randersidag.dk


Derfor vil han nu stiller spørgsmål borgmesteren, for at få klarhed over situationen

Kommentarer til artiklen:
Søndermarkskolen burde lukkes, skimmelsvamp er uhyre vanskelig at få helt væk, det vil kom igen.
Vorup skole står bare kigger ud idet blå, det kan godt være den både er ældre og har trapper, her er tæt tag og varme, så åben Vorup skole, og lad vores børn få undervisning uden børn og ansatte bliver syge med varige men.
Michael, 27-09-2016 16:09:24

I bør rette henvendelse til de alle skoler, og høre om dette er et problem andre steder fremfor at sidde og vente på at der kommer en anmeldelse. Eller endnu bedre bestille en gennemgang af skolernes indeklima. Der er jo en kendt sag, at der gentagne gange har været problemer med indeklimaet på skolerne i Randers kommune, og mig bekendt er det ikke første gang der er dukket skimmelsvamp op på skolerne. Havde det været i byrådssalen eller i kommunens administration der havde været problemer, var dette straks blevet bragt i orden. Men når det handler om vores børn, så bliver der set igennem fingre med alt for meget.
Tom Kristensen , 27-09-2016 09:28:14

den 9 september blev der rette mistanke om ar der kunne være skimmelsvamp i et klasselokale på Søndermarkskolen. Samme dag blev klassen flyttet der blev sendt meddelelse ud til forældre via intra. Udvalget blev orienteret. Og der blev iværksat prøve udtagning. I klassen og da der blev konstateret svamp blev der sat yderligere undersøgelser igang flere steder på skolen, så der kan skabes et overblik over omfang. Forvaltningen er i fuld gang med at planlægge renovering så problemet kan blive løst. Vi er i forvejen igang med at renovere det meste af skolen, første etappe hvor der især har været fokus på toiletter er ved at være færdig. Samlet bliver skolen renoveret for rigtig mange penge. Dette sker fordi vi har frembragt ekstra midler ved strukturændringen. Vi har desværre et stort efterslæb men nu har vi heldigvis økonomi til at modernisere og renovere vores skoler.
Anders Buhl-Christensen, 26-09-2016 20:32:03

Hvis man som forælder eller ansat oplever, at der trænger vand ind i skolebygninger, så håber jeg, at man øjeblikkelig kontakter skolens ledelse og skolebestyrelsen - beder om at få gjort noget øjeblikkeligt, og beder om at blive orienteret inden for 14 dage i forhold til hvad der er gjort i sagen.

Bliver der ikke gjort noget - eller bliver man ikke efterfølgende fuldt orienteret, så kontakt med det samme pressen, byrådet og del jeres informationer på fb-gruppen "Folkeskolerne i Randers".

Hverken børn eller ansatte skal risikere deres helbred, bare fordi vi har et byrådsflertal der fører krig mod folkeskolerne i Randers Kommune.
Kalle Nielsen, 26-09-2016 19:58:18

Rigtigt godt fokus område og det kommer ikke bag på mig at det er en kamp at få relevante folk til at forstå alvoren i det selvom det er på bekostning af vores børns helbred.

faktum er at skimmelsvamp indenfor kan gøre man får allergi og deraf reagerer ala høfeber og/eller astma.
Hovedpine og koncentrationsbesvær kan også følge med

så på tide skolen forstod budskabet og fik de elever flyttet!!
susanne, 26-09-2016 13:34:42


Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Kommentar:
 
Navn:
 
Indtast
bogstaverne:
ÆØÅ
  - dette er for at undgå spam.

© Copyright 2024 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Forside

Denne udsigt kan blive din: Skovhaven i Hadsund - 4. marts 2023
Denne udsigt kan blive din: Skovhaven i Hadsund - 4. marts 2023
Forside
De bedste online casino spil i Danmark
De bedste online casino spil i Danmark
Forside
5 ting du ikke vidste om spil i Danmark
5 ting du ikke vidste om spil i Danmark
Forside
Et kig på spillelovgivningen for online casino i Norden
Et kig på spillelovgivningen for online casino i Norden
Forside
Få fuldt udbytte af havens grønne glæder
Få fuldt udbytte af havens grønne glæder
Forside
Orkla planlægger at tilbagekalde alle HUSK produkter i samarbejde med myndighederne
Orkla planlægger at tilbagekalde alle HUSK produkter i samarbejde med myndighederne
Forside
Dødsfald
Dødsfald
Randers
Så stoppede festen
Så stoppede festen
Forside
Lug, beskær og plant i efteråret
Lug, beskær og plant i efteråret
Forside
Lager/Produktionslokaler udlejes
Lager/Produktionslokaler udlejes
Forside
Tilbudsaviser og magasiner m.m:
Regionale nyheder