Annonce
Del på Facebook   Print siden

Randers' erhvervsklima er dalet

Mandag 5. september 2016 kl. 08:30

Randers' erhvervsklima er dalet
Borgmester Claus Omann Jensen (V). Foto: Kurt Helge
Mens Randers i 2015 var blandt årets højdespringere, så falder Randers i 2016-målingen fra en plads som nr. 36 til en samlet plads som nr. 52.

”Årets resultat af DI-målingen er ikke tilfredsstillende. Vi går 16 pladser tilbage. Det tager vi til os og fastholder kursen, hvor vi hver dag knokler for at levere de resultater, erhvervslivet efterspørger. Dette resultat motiverer os til at arbejde endnu hårdere,” siger borgmester Claus Omann Jensen (V) og fortsætter:

Ifølge undersøgelsen går Randers Kommune tilbage på den overordnede erhvervsvenlighed. Samtidig scorer kommunen dårligere på ”dialog og information” og på kommunens evne til at tiltrække borgere og virksomheder.

Vurderingen på sagsbehandling går også tilbage – det gælder inden for miljø (fra nr. 16 i 2015 til nr. 47 i 2016) og sygedagpenge (fra nr. 26 i 2015 til 78 i 2016) mens byggesager går svagt tilbage (fra nr. 50 i 2015 til 53 i 2016).

”Inden for de seneste to år har vi arbejdet markant med at forbedre indsatsen i forhold til sygdomsramte medarbejdere. Vi springer også netop 16 pladser frem i forhold til Jobcenterets service overfor virksomhederne. På byggesagsområdet har vi faktisk fået en række positive tilbagemeldinger. Hver gang en sag er gennemført, spørger vi til tilfredsheden. 94 procent af alle besvarelser er positive,” siger Claus Omann Jensen.

En række positive resultater
Der er også en række positive resultater i undersøgelsen:

Undersøgelsen giver Randers en 19. plads i kategorien ”Fysisk Planlægning”, det er den hidtil bedste placering. Infrastruktur og transport er ifølge DI særligt vigtigt for virksomheder i Randers, og netop på denne parameter er Randers sprunget fra en placering som nr. 43 i kommunal kollektiv trafik til en 19. plads, ligesom Randers går svagt frem på ”Det kommunale vejnet” fra en placering som nr. 68 til nr. 65.

Virksomhederne vurderer også Jobcenterets service overfor virksomhederne langt mere positivt og har kvitteret med en placering i 2016 som nr. 25 – et spring fra nr. 41 i 2015. Og ikke mindst får Randers en langt bedre placering i forhold til brug af private leverandører, hvor placeringen gik fra nr. 46 til nr 32 i 2016.

”Vi skal glæde os over, at det generelt går fremad i Randers. Ledigheden er faldende. Det lysner. Vi er også godt i gang med at styrke fortællingen om Randers. Der sker rigtig meget godt her, og det skal vi i fællesskab blive gode til at fortælle. Nu kridter vi i kommunen skoene og rækker efter en bedre placering næste år,” siger borgmester Claus Omann Jensen (V).

* Giv RANDERSiDAG en 'synes godt om' på Facebook - klik her.
* Tilmeld dig vort nyhedsbrev på forsiden.
* Avisen har fået ny mailadresse: info@randersidag.dk



Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Kommentar:
 
Navn:
 
Indtast
bogstaverne:
ÆØÅ
  - dette er for at undgå spam.

© Copyright 2024 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Erhverv

Mangeårigt frugtbart samarbejde fortsætter
Mangeårigt frugtbart samarbejde fortsætter
Erhverv
Konkurrencer, kagetrofæer og medarbejdersundhed
Konkurrencer, kagetrofæer og medarbejdersundhed
Erhverv
Louis Nielsen er Danmarks bedste arbejdsplads for anden gang i træk: Det vigtigste er fællesskabet
Louis Nielsen er Danmarks bedste arbejdsplads for anden gang i træk: Det vigtigste er fællesskabet
Erhverv
Kirurgisk afdeling i Randers vinder uddannelsespris
Kirurgisk afdeling i Randers vinder uddannelsespris
Erhverv
Blå Kors gentager succes og fejrer Blå Lørdag i Randers' to butikker
Blå Kors gentager succes og fejrer Blå Lørdag i Randers' to butikker
Erhverv
I Lisbjerg og Malling gør de det - burde vi også få det til Randers?
I Lisbjerg og Malling gør de det - burde vi også få det til Randers?
Erhverv
Region Midtjylland vinder principiel sag ved Klagenævnet for Udbud
Region Midtjylland vinder principiel sag ved Klagenævnet for Udbud
Erhverv
Randers byforening vælger ny strategisk retning med nyudnævnt citychef
Randers byforening vælger ny strategisk retning med nyudnævnt citychef
Erhverv
Høring om rammerne for Bredbåndspuljen 2024
Høring om rammerne for Bredbåndspuljen 2024
Erhverv
OK smider to milliarder på bordet og køber sig ind i Coop Danmark
OK smider to milliarder på bordet og køber sig ind i Coop Danmark
Erhverv
Tilbudsaviser og magasiner m.m:
Regionale nyheder