Annonce
Del på Facebook   Print siden

Hun kæmper mod kommunen for sine børn

Søndag 28. august 2016 kl. 12:00

Hun kæmper mod kommunen for sine børn
Mor og datter har ønsket at være anonyme. Deres identitet er RANDERSiDAG.dk bekendt. Foto: RANDERSiDAG.dk


Hun kæmper mod kommunen for sine børn
Det er en kampklar Mona, som møder op til partshøring på tirsdag. Foto: RANDERSiDAG.dk
I dag fortryder Mona inderligt, at hun gik med til en frivillig anbringelse af sine børn for to et halvt år siden.

Efter at Mona blev afhængig af lægeordineret medicin, valgte hun i samråd med familieafdelingen i Randers Kommune, at anbringe sine to døtre uden for hjemmet, indtil hun igen var fri af medicinen.

Vi har valgt at kalde hende Mona. Hendes rigtige navn er redaktionen bekendt. Samme gælder navnene på de to døtre. Synet på sagen er den lille families.

Randers Kommune gav løfte om, at børnene skulle forblive sammen i Randers, mens de var anbragt, samt at børnene ville komme hjem, når Monas udtrapning af medicin var fuldført.

Randers Kommune har ikke overholdt sine løfter, og nu går Mona til kamp mod familieafdelingen i Randers.

De to børn som ellers var glade og åbne blev meget påvirket af opholdet ved akutplejefamilien.

”De gik helt ind i sig selv og sagde stort set kun tak for mad og godnat,” fortæller Mona.

Søstrene anbragt hver sit sted
Trods løftet om, at børnene skal blive sammen, bliver den ældste søster, Freja flyttet til en plejefamilie i Terndrup i Nordjylland, mens Mille bliver placeret på en døgninstitution, hvor hun boende et par uger. Herefter flyttes hun til en plejefamilie i Silkeborg.

Freja har gode papirer fra skolen, men det ændrer sig radikalt, da hun kommer i familieplejen i Terndrup. Det skyldes, at hun bliver udsat for vold af plejefaderen, som senere bliver sigtet for vold, og også erkender volden. Alligevel går der cirka halvanden måned, inden hun bliver flyttet. Ifølge Mona opfordrer kommunens sagsbehandler til, at volden ikke anmeldes, fordi en anmeldelse kan skade hendes sag.

Herefter kommer Freja til det socialpædagogiske opholdssted ”Hedehuset” i Mariager. Her har Freja været frataget almindelig folkeskolegang i de halvandet år, hun har været på stedet.

Mona: Gentagne lovbrud
Mona er med i foreningen for forældre til anbragte børn og unge, hvor hun igennem længere tid har gået på kurser, og har lært meget om lovgivningen på området. Efter at hun har sat sig ind i reglerne, tøver hun ikke med at beskylde Randers Kommune for at have begået gentagne lovbrud, systemsvigt og direkte løjet. Mona er ikke et sekund i tvivl om, at børnene har taget skade af at være i pleje.

Lovgivningen foreskriver, at der inden for det første år skal afholdes børnesamtaler hver 3. måned Det er ikke sket. Derimod blev der afholdt møder med Freja uden bisidder.

Den 3. december sidste år udsættes Freja for en fuldbyrdet voldtægt på institutionen. Det er Randers Kommunes ansvar, at sådan noget ikke kan forekomme. Men kommunen foretager sig intet ifølge Mona.

'Det er kassetænkning'
”Randers Kommune har tydeligvis et ønske om, at pigerne er behandlingskrævende. Hvis det er tilfældet, er det nemlig ikke kommunen, som skal betale, men så får kommunen refusion fra staten,” oplyser Mona, som er overbevist om, at der er tale om kassetænkning.

”Randers Kommune påstår også, at Freja har problemer med at se, og at Mille er handicappet,” siger Mona. Men undersøgelser fastslår, at pigerne intet fejler.

”Jeg kan ikke undgå at få den tanke, at de forsøger at køre os trætte. Men det vil aldrig lykkes. De vil aldrig få mig til at opgive mine børn,” understreger Mona.

”Jeg mistænker ærlig talt også kommunen for bevidst at holde Mille så langt væk som muligt, så den kan påstå, at hun har mere tilknytning til plejefamilien end til den biologiske familie,” fortæller Mona.

Freja er for et par måneder siden blevet 15 år, og dermed har hun ret til at blive hørt, om hvor hun helst vil være.

Ansøgning om hjemgivelse afvist
Derfor søgte den lille familie om en hjemgivelse, men ansøgningen blev afvist. Dog måtte Mona ringe til familieafdelingen for at få svar. Sagsbehandleren havde valgt at tage på sommerferie, så svarfristen på syv dage blev ikke overholdt.

Sagen skal behandles i Børne- og ungeudvalget sidst i september. Først skal der ske en partshøring, og den finder sted 30. august.

Mona har igennem årene forsøgt at få svar på en masse spørgsmål, som ikke mindst Freja har stillet. Men ingen i Randers Kommune har været i stand til at besvare spørgsmålene.

Telefonsamtale uden referat
Det fik Freja til at tage sagen i egen hånd. En dag ringede sagsbehandler KV til hende. Netavisen RANDERSiDAG.dk overhørte telefonsamtalen med tilladelse fra Mona og Freja.

Den 15-årige Freja er knivskarp og rolig under samtalen, og spørger bl.a. om, hvad bostedet kan hjælpe hende med, som Mona ikke kan. Svaret lyder, at pædagogerne skal forsøge at hjælpe hende med en stabil hverdag.

Under samtalen tegner der sig et billede af en velformulerende og skarp ung kvinde, som blot ønsker svar på helt basale spørgsmål.

”Synes du det er stabilt, når der er skiftende voksne pædagoger, som jeg skal være sammen med, og forsøge at knytte bånd til? Hver gang det er sket, er de jo rykket væk fra mig igen. Så det er jo endnu et svigt fra jeres side af,” siger Freja.

KV: ”Ja, det vil jeg så ikke kalde et svigt fra vores side af.”

Freja: ”Jamen, det er jo dig, som har valgt, at jeg skal være her.”

KV: ”Ja, ja, det er det.”

Freja: ”Så er det vel også dig, som skal sørge for, at jeg har det godt, og er i nogle trygge og stabile rammer? Heroppe er der ikke noget stabilitet, fordi der er så mange forskellige voksne, som jeg hver dag skal forholde mig til. Og nu skal min kontaktperson også snart på barsel, og så skal jeg til at knytte mig til en ny person, og som jeg skal lære at stole på. Så du kan vel godt se, at det er mange skift. Jeg har boet fire forskellige steder på to år, og det kan vel ikke være sundt for et barn?”

KV: ”Nej, jeg vil give dig ret i, at der er nogle ting der, jo jo. Men derfor synes jeg ikke at du skal ødelægge dit liv på grund af det.”

På et tidspunkt spørger Freja om grunden til opkaldet. Hertil svarer KV, at han bare gerne vil tale med hende.

”Hvorfor laver vi så ikke bare et møde, og laver et referat,” spørger Freja.

Efter nogen tids tøven svarer sagsbehandleren:

”Nåh, referat? Men vi har jo et møde her inden så længe.”

Telefonsamtalen ender med, at sagsbehandleren KV og Freja aftaler et møde. Også dette møde, har netavisen RANDERSiDAG.dk haft lejlighed til at overhøre.

Partshøring på tirsdag
Det er en kampklar Mona, som møder op til partshøring på tirsdag. Netavisen RANDERSiDAG.dk følger sagen tæt.

RANDERSiDAG.dk har stillet en række spørgsmål til den pågældende sagsbehandler i kommunens familieafdeling, men har endnu ikke modtaget svar.

* Sagen kommer i kølvandet på social- og indenrigsminister Karen Ellemanns kritik af kommunerne, som efter ministerens opfattelse ikke giver hjælp nok til børn, som er anbragt uden for hjemmet.

Af RANDERSiDAG.dk

* Giv RANDERSiDAG en 'synes godt om' på Facebook - klik her.
* Tilmeld dig vort nyhedsbrev på forsiden.
* Avisen har fået ny mailadresse: info@randersidag.dk



Kommentarer til artiklen:
Hej det du gøre er så sejt du er en super sød person og være sammen med
Og jeg ved det er hårdt det du og jeg er igennem men ved vi nok skal vinde vores børn hjem knus og mange tanker fra mig
Jeg følger dig og din kamp for dine pigere
Jeanne, 25-09-2016 17:46:36

Kære Mona.
Det du og dine børn er udsat for skære ind i mit hjerte.
Jeg håber du får dine børn hjem.
Husk nu en rigtig god advokat til at føre din sag, jeg kan stærkt anbefale Lars Buurgaard Sørensen, da han har ført en sag for mig med den bedste udgang, en hjemgivelse.
Du er velkommen til at tage kontakt, ang. den plejefar der har begået vold mod din pige, er der kun en ting at gøre politi anmeldelse, for gør du bare en lille ting på kanten bliver du politi anmeldt af kommunen, har selv haft 3-4 stykker og alle gange frikendt for tiltale.
Jeg vil håbe at du får dine piger hjem og vil følge din sag hvis det er muligt.
Giv aldrig op, det dine piger.


Michael, 30-08-2016 22:27:36

Den familie afdeling er ikke navnet værdig! Der findes tilfælder hvor der burde gribes ind, men der ligger de bare det døve øre til. Så findes der tilfælde hvor de uden grund, ødelægger familier.
De er dygtige til at stemple folk, men ikke så meget som en undskyldning får man, når de opdager at de har fejlet.
Men godt du står frem!
Rita, 29-08-2016 12:43:43

Jeg fik også min søn frivilligt anbragt på en gård uden for Randers faderen skulle så være der for min søn, ikke nok med dagligt hån og ondskab blev han også gjort til grin af dem der skulle være der for ham, der er mange ting jeg kan fortælle men det fik en meget brat slutning ved at min søn gik ad landevejen ca 35 km om natten for at komme hjem. Han måtte ikke ringe til mig eller morfar som var kommet med det samme, det værste er at den uegnede nar stadig får børn i pleje for der er jo god løn i at sige man passer børn når sanheden er helt anderledes. Jeg anmeldte ham for verbal vold chikane og meget mere, men de tror på dem ikke på mor mormor eller barnet. Ønsker at være anonym
Helle, 29-08-2016 11:52:34

Jeg fik også min søn frivilligt anbragt på en gård uden for Randers faderen skulle så være der for min søn, ikke nok med dagligt hån og ondskab blev han også gjort til grin af dem der skulle være der for ham, der er mange ting jeg kan fortælle men det fik en meget brat slutning ved at min søn gik ad landevejen ca 35 km om natten for at komme hjem. Han måtte ikke ringe til mig eller morfar som var kommet med det samme, det værste er at den uegnede nar stadig får børn i pleje for der er jo god løn i at sige man passer børn når sanheden er helt anderledes. Jeg anmeldte ham for verbal vold chikane og meget mere, men de tror på dem ikke på mor mormor eller barnet. Ønsker at være anonym
Helle, 29-08-2016 11:52:33

Men jeg kan love jer for, der er meget meget mere begravet under gulvtæppet, hos familieafdelingen! Sagsbehandler KV har meget mere på samvittigheden!
Chris Winter, 28-08-2016 12:39:00


Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Kommentar:
 
Navn:
 
Indtast
bogstaverne:
ÆØÅ
  - dette er for at undgå spam.

© Copyright 2024 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Forside

Denne udsigt kan blive din: Skovhaven i Hadsund - 4. marts 2023
Denne udsigt kan blive din: Skovhaven i Hadsund - 4. marts 2023
Forside
De bedste online casino spil i Danmark
De bedste online casino spil i Danmark
Forside
5 ting du ikke vidste om spil i Danmark
5 ting du ikke vidste om spil i Danmark
Forside
Et kig på spillelovgivningen for online casino i Norden
Et kig på spillelovgivningen for online casino i Norden
Forside
Få fuldt udbytte af havens grønne glæder
Få fuldt udbytte af havens grønne glæder
Forside
Orkla planlægger at tilbagekalde alle HUSK produkter i samarbejde med myndighederne
Orkla planlægger at tilbagekalde alle HUSK produkter i samarbejde med myndighederne
Forside
Dødsfald
Dødsfald
Randers
Så stoppede festen
Så stoppede festen
Forside
Lug, beskær og plant i efteråret
Lug, beskær og plant i efteråret
Forside
Lager/Produktionslokaler udlejes
Lager/Produktionslokaler udlejes
Forside
Tilbudsaviser og magasiner m.m:
Regionale nyheder