Annonce
Del på Facebook   Print siden

Fuhr foreslår ekstern undersøgelse

Onsdag 24. august 2016 kl. 11:34

Fuhr foreslår ekstern undersøgelse
Kasper Fuhr Christensen, Velfærdslisten: Ekstern undersøgelse.
Velfærdslisten finder det beskæmmende, 'at borgmesteren, skoleluknings-
partierne V, S og DF samt forvaltningen tilsyneladende har påført sig selv et hukommelsestab'.

Kasper Fuhr Christensen, Velfærdslisten, har derfor bedt borgmester Claus Omann Jensen (V) tage et forslag om 'ekstern undersøgelse af ansvaret for lovbrud' med til behandling på byrådsmødet 5. september.

Kasper Fuhr Christensen begrunder ønsket om en undersøgelse sådan:

Den 22. august kom Social- og Indenrigsministeriet med en alvorlig kritik af flere eklatante lovbrud i forbindelse med den mørklagte proces, der førte til skolelukningerne.

Du kan læse ministeriets udtalelse her - klik.

Herudover er der et vigtigt spørgsmål, som ministeriet ikke har været i stand til at tage stilling til - ganske enkelt fordi både direktionen og skolelukningspartierne lader til at lide af et påfaldende hukommelsestab, og forvaltningen tilsidesatte sin notat- og journaliseringspligt i forbindelse med møderne i forligskredsen.

Velfærdslisten finder, at det er beskæmmende, at borgmesteren, skolelukningspartierne og forvaltningen tilsyneladende har påført sig selv et hukommelsestab og på den måde lagt et røgslør ned over, hvad der faktisk foregik, således ministeriet ikke har kunnet forholde sig til sagen.

Derfor foreslår vi, at byrådet iværksætter en ekstern undersøgelse, der skal have til formål at afklare, hvad der faktisk foregik på møderne.

Da det i en så alvorlig sag som denne også er relevant, hvem der bærer ansvaret for lovbruddene, foreslår vi, at det også bliver en del af undersøgelsen.

Vi foreslår også, at det bliver en så uafhængig instans som muligt, der foretager undersøgelsen. Vi foreslår derfor, at det så vidt muligt bliver en juridisk professor, der hyres til opgaven.


* Giv RANDERSiDAG en 'synes godt om' på Facebook - klik her.
* Tilmeld dig vort nyhedsbrev på forsiden.
* Avisen har fået ny mailadresse: info@randersidag.dk



Kommentarer til artiklen:
Det er nok desværre den sandsynlige konklusion en ekstern undersøger ville komme frem til. Alt tyder indtil nu på, at forvaltningen har været styret af en jernhård og kynisk borgmester under skoleskandalen, der har haft fokus på at slette alle spor og gå endog meget langt for at undgå offentlighedens og byrådskollegers indblik i skoleskandalens forløb.

For mig var det et indblik direkte ind i en syg forvaltningskultur under borgmester Omann, da daværende skolechef redegjorde for, at såvel han som andre medarbejdere i skoleforvaltningen - havde nægtet at modtage skriftlige spørgsmål fra byrådsmedlemmerne (underforstået, at så var der ikke noget at bevise / udlevere senere).

Jeg har virkelig forsøgt flere gange at forestille mig, hvordan det må være at arbejde i en så syg forvaltningskultur.

Forestillet mig, at der dumpede et brev eller en mail ind med et spørgsmål fra en politisk forhandlergruppe ... og forsøgt (uden held) at forestille mig, hvordan man som kommunalt ansat kan nægte at modtage noget skriftligt tilsendt (uden at læse det, notere det og journalisere det).

Det er mig ubegribeligt, man som kommunalt ansat på chefniveau deltager i den slags i Danmark - og jeg har ikke fantasi til at forestille mig, at ordren til den slags kan komme andet steds fra en fra borgmesteren ... for den slags ordrer kan ganske enkelt ikke komme fra en i Danmark forvaltningsmæssigt uddannet.

Jeg tror og håber på, at flere kommunalt ansatte vil fortælle sandheden når dette kunstige V-df flertal er væk - og vi har fået en ny borgmester. En ny borgmester, hvorunder det for alle kommunalt ansatte står tindrende klart, at fra da af forventes det, at de yder eksemplarisk god forvaltningsskik, og siger sandheden.
Kalle Nielsen, 24-08-2016 20:38:16


Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Kommentar:
 
Navn:
 
Indtast
bogstaverne:
ÆØÅ
  - dette er for at undgå spam.

© Copyright 2024 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Forside

Denne udsigt kan blive din: Skovhaven i Hadsund - 4. marts 2023
Denne udsigt kan blive din: Skovhaven i Hadsund - 4. marts 2023
Forside
De bedste online casino spil i Danmark
De bedste online casino spil i Danmark
Forside
5 ting du ikke vidste om spil i Danmark
5 ting du ikke vidste om spil i Danmark
Forside
Et kig på spillelovgivningen for online casino i Norden
Et kig på spillelovgivningen for online casino i Norden
Forside
Få fuldt udbytte af havens grønne glæder
Få fuldt udbytte af havens grønne glæder
Forside
Orkla planlægger at tilbagekalde alle HUSK produkter i samarbejde med myndighederne
Orkla planlægger at tilbagekalde alle HUSK produkter i samarbejde med myndighederne
Forside
Dødsfald
Dødsfald
Randers
Så stoppede festen
Så stoppede festen
Forside
Lug, beskær og plant i efteråret
Lug, beskær og plant i efteråret
Forside
Lager/Produktionslokaler udlejes
Lager/Produktionslokaler udlejes
Forside
Tilbudsaviser og magasiner m.m:
Regionale nyheder