Annonce
Del på Facebook   Print siden

Skamstøtter midt i Randers?

Torsdag 18. august 2016 kl. 09:32

Skamstøtter midt i Randers?

Skamstøtter midt i Randers?
Jan Nørskov Jørgensen - formand for foreningen for By- og Landskabskultur i Randers Kommune.
LÆSERBREV Af Jan Nørskov Jørgensen, Randers - formand for
Foreningen for By- og Landskabskultur i Randers Kommune.

Randers er en dejlig by at bo og leve i. Byen og kommunen har nogle fantastiske kvaliteter, først og fremmest dens placering ved Gudenå og Randers Fjord og tæt på en dejlig natur.

Selve byen er af en overskuelig og homogen størrelse med, for det meste, lyse, luftige og ikke mindst velholdte boligområder uden for byens midte. Et godt sted at leve.

Randers midtby er præget af det middelalderlige gadenet med mange unikke og bevaringsværdige bygninger, der med flere flotte eksempler fortæller om byens historie fra middelalderen og op til i dag. Det hele tilsammen udgør et homogent og hyggeligt bymiljø som byens egne borgere og byens gæster holder af at færdes i.

Det er indtil nu lykkedes for byens borgere og bystyre, gennem tiderne, at bibeholde vores midtbys kvaliteter på trods af arkitekturens udvikling med respekt og hensynstagen til øvrige bygninger og med hensyn til byggehøjder og materialevalg.

Torben Hansen skriver d. 7/8 at Randers kommune mangler ungdoms- og ældreboliger, det er også godt at andre borgere får lyst til at bosætte sig i byens midte, da det giver liv og er medvirkende til et intimt og hyggeligt bymiljø og måske også kan være med til at redde forretningslivet i byens centrum.

I Randers midtby er der flere byggemuligheder. I forbindelse med én af mulighederne har byrådet nu godkendt et lokalplansforslag 581 for Thors Bakke som i øjeblikket og frem til 7. september er sendt i høring blandt byens borgere.

Med lokalplanen bliver der rådet bod på de manglende ungdoms- og ældreboliger og samtidig skal der også gives plads til butikker og øvrige liberale erhverv. Så langt så godt. Men:

Med den nye lokalplan har man placeret ikke mindre end to nye højhuse ( såkaldte Punkthuse) på henholdsvis 13 og 21 etager på grunden. Hvor er hensynet til skyggevirkninger på de eksisterende og nyplanlagte bygninger?

Det er ikke ny viden, at højhuse giver kaotiske vindforhold i de områder, de ligger i. Dette kan gøre det meget ubehageligt at færdes i området. Det er jo beboerne i de nuværende og omkringliggende kvarterer, der skal leve med generne. Og hvor mange flere tomme butikslokaler skal vi have i centrum af Randers?

Ved opførelse af sådanne højhuse bryder man markant med den historiske praksis, hvor bygninger i Randers midtby er blevet tilpasset den øvrige bymidte med hensyn til højder og materialevalg. En praksis der har medført byens unikke og homogene bymiljø. Dette, mener vi i Foreningen for By- og landskabskultur, er en katastrofe og som vil have en ødelæggende effekt for vores bys arkitektoniske udvikling.

Hvad kan man finde på fremover?

I lokalplan 581 skrives der, at de to højhuse vil være et nyt vartegn for Randers. Efter vores mening vil de to højhuse udgøre to skamstøtter over byrådets manglende arkitekturpolitik.

* Giv RANDERSiDAG en 'synes godt om' på Facebook - klik her.
* Tilmeld dig vort nyhedsbrev på forsiden.
* Avisen har fået ny mailadresse: info@randersidag.dk


Jan Nørskov Jørgensen - formand for foreningen for By- og Landskabskultur i Randers Kommune.


Kommentarer til artiklen:
Randers skal og må udvikle sig, hvilket Randers Midtby er et godt eksempel på den udvikling der er sket gennem tiderne. Men det skal ske med omtanke og respekt for det som gør bymidten så unik.
Der kan sagtens tænkes attraktive boliger på Thors Bakke, men højhuse hører ikke til her!

Foreningen for By-og Landskabskultur i Randers Kommune.
Formand

Jan Nørskov Jørgensen, 18-08-2016 22:00:43

Må give Jan Nørskov Jørgensensen ret, punkthusene vil være for dominerende.
Kedeligt, at bygherrens økonomiske interesser, har har vundet over de etiske hensyn.
Jeg kan ikke forestille mig, at kommunens planlægningsafdeling, inders inde, har ønsket sig denne udformning af bybilledet, på denne centrale plads.
Vi må håbe, at den offentlige høring, giver anledning til nye overvejelsen omkring lokalforslag 581. Det er politikerne der skal stå inde for estetikken i bybilledet.
Knud Precht, 18-08-2016 16:43:32

For rigtig mange år siden forsøgte Alex Poulsen at få bygget et højhus på Barnow grunden (hjørnet af Randersvej/ringvejen) i Aarhus, så vidt jeg husker kaldet stjernehuset.
Det lykkedes ikke, men nu er der bygget flere højhuse i bymidten, herunder på Aarhus havn.
Fint med bevarelse af den middelalder midtby, som vi heldigvis har, men derfor kan der godt ske en udvikling til tidens krav om flere boligere mv. i randzoner hertil med højhuse.
Arne Erikslev, 18-08-2016 10:44:40


Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Kommentar:
 
Navn:
 
Indtast
bogstaverne:
ÆØÅ
  - dette er for at undgå spam.

© Copyright 2024 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Debat

Læserbrev: Pyt med lidt blod ... eller
Læserbrev: Pyt med lidt blod ... eller
Debat
Læserbrev: Når løgnen står over samvittigheden
Læserbrev: Når løgnen står over samvittigheden
Debat
Læserbrev: Rekrutteringsudfordringer truer velfærden og den grønne omstilling
Læserbrev: Rekrutteringsudfordringer truer velfærden og den grønne omstilling
Debat
Læserbrev: Bureaukrati og pseudoarbejde har gennemsyret kommunerne længe nok
Læserbrev: Bureaukrati og pseudoarbejde har gennemsyret kommunerne længe nok
Debat
Debat fra SF: Ældreplejen bløder - Vi skal gribe ind nu!
Debat fra SF: Ældreplejen bløder - Vi skal gribe ind nu!
Debat
Debat: SU-reformen er vanvittig usympatisk
Debat: SU-reformen er vanvittig usympatisk
Debat
Læserbrev: Farligt udslip fra myndighedspersoner om klima
Læserbrev: Farligt udslip fra myndighedspersoner om klima
Debat
Læserbrev: Vis os dokumentationen
Læserbrev: Vis os dokumentationen
Debat
Debat: Reformen på professionsuddannelserne lader vente på sig
Debat: Reformen på professionsuddannelserne lader vente på sig
Debat
Læserbrev: Hvorfor har vi en kulturpolitik i Danmark, hvor københavnske museer åbenbart er bedre end de østjyske?
Læserbrev: Hvorfor har vi en kulturpolitik i Danmark, hvor københavnske museer åbenbart er bedre end de østjyske?
Debat
Tilbudsaviser og magasiner m.m:
Regionale nyheder