Annonce
Del på Facebook   Print siden

Flertal i Folketinget for hjælp til krigsveteraner

Mandag 25. juli 2016 kl. 16:36

Flertal i Folketinget for hjælp til krigsveteraner
Hjælpen til krigsveteran Lars Kragh nåede aldrig frem.
En forespørgsel til samtlige forsvarspolitiske ordførere i Folketinget, viser et massivt flertal for at forbedre forholdene for bl.a. de danske soldater, som vender hjem fra krigsindsatser i udlandet.

Det er netavisen RANDERSiDAG.dk, som har bedt ordførerne forholde sig til den førte veteranpolitik.

Det sker på baggrund af det tragiske dobbeltdrab, hvor den PTSD-ramte krigsveteran Lars Kragh fra Uggelhuse ved Randers dræbte sine forældre for 14 dage siden.

Borgerne i den lille landsby arrangerede fakkeloptog til ære for det dræbte ægtepar, men også som et opråb til politikerne på Christiansborg.

Samtlige partier er enige om, at staten må påtage sig et større ansvar for opfølgningen af de udsendte medarbejdere, som udsendes til krigsområder. Det være sig soldater og nødhjælpsarbejdere.

Partierne er selvsagt også enige i, at tragiske hændelser som i Uggelhuse så vidt mulig skal forebygges og forhindres. Derfor er partierne også parat til at finde yderligere penge i forbindelse med satspuljeforhandlingerne.

Der foreligger et forslag fra Socialdemokraterne om at kommunerne ansætter en veteran-koordinator.

På grund af ferie har det ikke været muligt at få svar fra Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti. De partier som har svaret, og som er villige til at forbedre forholdene for krigsveteraner har tilsammen 141 mandater, og dermed et komfortabelt flertal.

Den seneste tid har været præget af tragiske historier om krigsveteraner. Flere selvmord og senest familietragedien i Uggelhuse har sat fokus på den psykiske lidelse posttraumatisk stresssyndrom (PTSD) og den hjælp som tilbydes de hjemvendte soldater, og andre som har gjort tjeneste i udenlandske krigsområder.

Inden længe skal forsvarsminister Peter Kristensen (V) svare på spørgsmål i et samråd, der er indkaldt af formand for Forsvarsudvalget Rasmus Jarlov (K).

”Der skal tages ved lære af den dybt tragiske sag, og derfor vil jeg gerne høre forsvarsministerens vurdering af sagen, og om myndighederne har reageret, som man kan håbe,” skriver Rasmus Jarlov i en pressemeddelelse.

Efter den tragiske hændelse i Uggelhuse, er det kommet frem, at moderen i flere år har kæmpet en indædt kamp for at få hjælp til sønnen Lars Kragh, der lider af svær PTSD, efter han havde været udsendt til Balkan i slutningen af 90'erne og i Bosnien i år 2000. Blandt andet havde hun bedt om hjælp hos Forsvarsministeriet og Dronning Margrethe.

Desværre kom hjælpen ikke i tide. Kirsten Kraghs kamp endte med, at hun og hendes mand blev slået ihjel af deres egen søn.

I alt har Danmark udsendt 25.000 soldater til internationale missioner siden 1992.

Af RANDERSiDAG.dk

Her kan du læse om hele sagen fra Uggelhuse:

* LARS KRAGHS BROR: JEG TILGIVER HAM - klik her.
* UGGELHUSE VENTER PÅ SVAR FRA POLITIKERNE - klik her.
* UGGELHUSE VIL RÅBE POLITIKERNE OP - klik her.
* JEG VED DA GODT AT JEG SLOG DEM IHJEL - klik her.
* FORÆLDRE SLÅET IHJEL MED EN ØKSE - klik her.
* GRUNDLOVSFORHØR OM DOBBELTDRAB - klik.
* ANHOLDT KØRTE RUNDT MED TO LIG - klik her.
* FAMILIEN KRAGHS SØN ANHOLDT - klik her.
* EFTERSØGT BIL SET I SØNDERJYLLAND - klik her.
* OPDATERING PÅ EFTERLYSNING - klik her.
* EFTERSØGNINGEN AF FAMILIE UDVIDES - klik her.
* HVOR ER FAMILIEN KRAGH? - klik her.

* Giv RANDERSiDAG en 'synes godt om' på Facebook - klik her.
* Del på sociale medier.
* Avisen har fået ny mailadresse: info@randersidag.dk



Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Kommentar:
 
Navn:
 
Indtast
bogstaverne:
ÆØÅ
  - dette er for at undgå spam.

© Copyright 2024 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Forside

Denne udsigt kan blive din: Skovhaven i Hadsund - 4. marts 2023
Denne udsigt kan blive din: Skovhaven i Hadsund - 4. marts 2023
Forside
De bedste online casino spil i Danmark
De bedste online casino spil i Danmark
Forside
5 ting du ikke vidste om spil i Danmark
5 ting du ikke vidste om spil i Danmark
Forside
Et kig på spillelovgivningen for online casino i Norden
Et kig på spillelovgivningen for online casino i Norden
Forside
Få fuldt udbytte af havens grønne glæder
Få fuldt udbytte af havens grønne glæder
Forside
Orkla planlægger at tilbagekalde alle HUSK produkter i samarbejde med myndighederne
Orkla planlægger at tilbagekalde alle HUSK produkter i samarbejde med myndighederne
Forside
Dødsfald
Dødsfald
Randers
Så stoppede festen
Så stoppede festen
Forside
Lug, beskær og plant i efteråret
Lug, beskær og plant i efteråret
Forside
Lager/Produktionslokaler udlejes
Lager/Produktionslokaler udlejes
Forside
Tilbudsaviser og magasiner m.m:
Regionale nyheder