Annonce
Del på Facebook   Print siden

Randers havde en fest på den grønne mark

Fredag 22. juli 2016 kl. 17:51

Randers havde en fest på den grønne mark
Jacob Binzer fra D.A.D. fløj rundt - også på hovedet. Foto: RANDERSiDAG.dk


Randers havde en fest på den grønne mark
Sofie Daugaard fra Randers sang med Mads Langer. Hun er fantastisk. Foto: RANDERSiDAG.dk
OPDATERET - BILLEDGALLERI Grøn Koncert fredag blev en fantastisk oplevelse. Mens disse linjer skrives er der fuld gang i festen, og der er kul nok at hælde på bålet i Paderup til sidste optræden.

En af de knapt så kendte på scenen var Sofie Daugaard fra Randers. Den 19-årige randerspige havde vundet en talentkonkurrence om at synge og dermed optræde med Mads Langer.

Sofie og Mads sang 'Poem with no rhyme' - et nummer fra hans debut. Med kraftfuld og præcis vokal sang Sofie Daugaard Grøn Koncert så godt op, at det straks udløste et bifald. Sådan Sofie.

Jacob Haugaard stod på mål
Herefter var det bare ud over stepperne for koncerten. Jakob Haugaard styrede som sædvanlig løjerne. Denne gang iført et sæt tøj, som var nyt men på en eller anden måde genkendelig.

Til RANDERSiDAG.dk forklarede han, at han havde fået det syet i samme mønster og farver som Peter Schmeichels målmandstrøje ved EM i 1992. Det EM, som de danske fodboldherrer som bekendt vandt.

Jacob er i sig selv en sikker sejr hver gang, han optræder. Uanset hvad han siger, er der dybde og eftertænksomhed i det, men det, der kommer ud af hans mund, er altid sjovt.

Mens showet kørte, strømmede folk til og fra. Det var tydeligt, at nogen kom for at se det hele, mens andre blev, til de havde hørt deres favorit.

Alsidigt program - noget for enhver
Årets Grøn Koncert bød på Lågsus med Gilli, Citybois og Emil Stabil, Stine Bramsen med Nabiha, De eneste to med Loveshop og Suspekt. Alle på P3 scenen.

På Grøn Scene var det Shaka Loveless med Rasmus Walther, Mads Langer, Nik & Jay og som det store brag i pølseenden: D.A.D.

Som altid er der gode forhold for gæster til Grøn Koncert. Når musikken spillede kørte kødranden ved scenekanten. Specielt de unge trængte sig på, mens mange børnefamilier gjorde mere picnic ud af det og hyggede sig på medbragte tæpper.

Publikum kom langvejs fra
Randers har afgjort gode kort på hånden for en fremtidig fortsættelse af det grønne arrangement - at karavanen fremover vil stoppe i det Kronjyske. Randers kommune er stor, hvilket smittede af på den besøgende geografi. Vi talte med gæster fra Hobro, Havndal, Viborg, et par stykker fra Aarhus, Hadsten, Grenaa m.v. Altså langt ud over de kommunale grænser. Flot.

Kom gerne igen. Det er konge, som de unge siger. I morgen lørdag går det løs i Aarhus.


Selvironiske, underholdende D.A.D. helt i top

* OPDATERET: D.A.D. lukkede Grøn Koncert med et brag. RANDERSiDAG.dk var med hele vejen (derfor denne sene opdatering, red.) og må skrive under på, at bedre punktum end D.A.D. findes ikke.

Brødrene Jesper og Jacob Binzer, Laust Sonne og Stig Pedersen kørte i den grad klatten med selvironi, rigtig rock og et show, de bare skal fortsætte med i al evighed.

Mens en lang solskinsdag tog af, tog D.A.D. til med ild og optræden. Specielt spektakulært var det, da Stig Pedersen kom ind med fyrværkeri i hjelmen. To-tre meter høje stjerner fra en stribe fontæner satte ekstra fut i folk og rock. Fantastisk.

* Se BILLEDGALLERI fra Grøn Koncert - klik her. (Facebook)

Af RANDERSiDAG.dk

* Giv RANDERSiDAG en 'synes godt om' på Facebook - klik her.
* Del på sociale medier.
* Avisen har fået ny mailadresse: info@randersidag.dk



Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Kommentar:
 
Navn:
 
Indtast
bogstaverne:
ÆØÅ
  - dette er for at undgå spam.

© Copyright 2024 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Kultur

Afgangsforestilling på Randers Teaters Talentskole
Afgangsforestilling på Randers Teaters Talentskole
Kultur
Zar Paulo bringer Randers Festuge tæt på paradis
Zar Paulo bringer Randers Festuge tæt på paradis
Kultur
Spot på en ny og spændende sæson
Spot på en ny og spændende sæson
Kultur
Guldregn til Real Linedance
Guldregn til Real Linedance
Kultur
Best of Bowie er tilbage i Randers
Best of Bowie er tilbage i Randers
Kultur
Randers Kammerorkesters blæserkvintet spiller op på lørdag
Randers Kammerorkesters blæserkvintet spiller op på lørdag
Kultur
Varm velkomst med unikke oplevelser i kulturlivet
Varm velkomst med unikke oplevelser i kulturlivet
Kultur
Randers kan glæde sig til en helt ny musikfestival til oktober
Randers kan glæde sig til en helt ny musikfestival til oktober
Kultur
Randers byforening vælger ny strategisk retning med nyudnævnt citychef
Randers byforening vælger ny strategisk retning med nyudnævnt citychef
Kultur
Advarsel til forældre: Ny trend med tørshampoo vækker bekymring
Advarsel til forældre: Ny trend med tørshampoo vækker bekymring
Kultur
Tilbudsaviser og magasiner m.m:
Regionale nyheder