Annonce
Del på Facebook   Print siden

Langå Sparekasse åbner i Randers

Fredag 17. juni 2016 kl. 09:12

Langå Sparekasse åbner i Randers
Direktør Mogens Vangø: ”Vi bliver ved med at have vores hovedkontor i Langå.
Hovedkontoret forbliver i Langå, mens Stevnstrup-afdelingen lukker og rykker teltpælene op og flytter til Randers midtby.

Det er godt et halvt år siden, den nye direktør i Langå Sparekasse, Morten Vagnø, satte sig i stolen i hjørnekontoret på Bredgade. Nu er han klar med den strategi, der skal sikre en sund og bæredygtig forretning for sparekassen i de kommende år.

Avisen har fået ny mailadresse: info@randersidag.dk

”Vi vil gerne udvikle Langå Sparekasse frem mod en ny tid. Vores styrke er at rådgive privatkunder og det lokale erhvervsliv, og det er det fundament, vi ønsker at bygge videre på,” siger Morten Vagnø og fortsætter:

”Vores base i Langå er god og solid, og nu ønsker vi at blive et godt og realistisk bud på et pengeinstitut med højt serviceniveau, også for privatkunderne i Randers.”

Stevnstrup mister sin lokale sparekasse
”Vi flytter nu afdelingen i Stevnstrup til Randers midtby, så folk kan se, at her ligger et lokalt pengeinstitut, der tilbyder god rådgivning i øjenhøjde. Vi lægger vægt på at yde personlig service og at være tilgængelige. Hver kunde har naturligvis sin egen personlige rådgiver, som har fokus på den enkeltes behov. På den måde er vi et interessant alternativ til de store banker. Og det vil vi gerne synliggøre ved at være til stede i Randers.”

Når Langå Sparekasses afdeling i Stevnstrup flytter til Randers, kan man fokusere ressourcerne. Afdelingen i Stevnstrup er meget lille, og det daglige antal ekspeditioner har været faldende, især de seneste år. Samtidig er der mange af kunderne i afdelingen, der ikke længere bor i selve Stevnstrup. Muligheden for at hæve penge i byen bevares dog, da sparekassens pengeautomat i de eksisterende bygninger beholdes.

Hovedkontoret ligger fortsat i Langå

”Vi bliver ved med at have vores hovedkontor i Langå. Her sker der ingen ændringer,” siger direktøren.

”Vi vil fortsat være det lokale pengeinstitut med dybe rødder i lokalsamfundet. Kunderne bakker op om os her, og vi ønsker at gøre Langå Sparekasse endnu mere solid, således at vi fortsat kan give noget tilbage til lokalsamfundet.”

Det største bidrag, Langå Sparekasse har givet til lokalsamfundet, var donationen til etableringen af Kulturhuset Langå i 2008. Her gav man først 1,5 millioner kroner. Og da Langå-borgerne indsamlede op mod en halv million til Kulturhuset, gav sparekassen yderligere en halv million. Altså 2 millioner kroner i alt.

Vil fortsætte med at bidrage til lokalsamfundet”Vi vil gerne sikre forretningsgrundlaget, så vi fortsat kan bidrage til lokalsamfundet. Ved at åbne os mod Randers kan vi fremtidssikre forretningen, udvikle os frem mod en ny tid og ikke mindst invitere nye kunder indenfor. Vi glæder os meget til det, da vi ser et stort potentiale i Randers,” siger Morten Vagnø og fortsætter:

”Tidspunktet for flytningen er ikke fastlagt endnu, men vi forventer, at det bliver inden for et halvt år. Først skal vi finde de rigtige lokaler i Randers og have sat det rigtige hold.”

* Læs også COOP BANK I STEVNSTRUP HOLDER HESTENE - klik her.

* Giv RANDERSiDAG en 'synes godt om' på Facebook - klik her. Del på sociale medier. Avisen har fået ny mailadresse: info@randersidag.dk



Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Kommentar:
 
Navn:
 
Indtast
bogstaverne:
ÆØÅ
  - dette er for at undgå spam.

© Copyright 2024 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Erhverv

Kirurgisk afdeling i Randers vinder uddannelsespris
Kirurgisk afdeling i Randers vinder uddannelsespris
Erhverv
Blå Kors gentager succes og fejrer Blå Lørdag i Randers' to butikker
Blå Kors gentager succes og fejrer Blå Lørdag i Randers' to butikker
Erhverv
I Lisbjerg og Malling gør de det - burde vi også få det til Randers?
I Lisbjerg og Malling gør de det - burde vi også få det til Randers?
Erhverv
Region Midtjylland vinder principiel sag ved Klagenævnet for Udbud
Region Midtjylland vinder principiel sag ved Klagenævnet for Udbud
Erhverv
Randers byforening vælger ny strategisk retning med nyudnævnt citychef
Randers byforening vælger ny strategisk retning med nyudnævnt citychef
Erhverv
Høring om rammerne for Bredbåndspuljen 2024
Høring om rammerne for Bredbåndspuljen 2024
Erhverv
OK smider to milliarder på bordet og køber sig ind i Coop Danmark
OK smider to milliarder på bordet og køber sig ind i Coop Danmark
Erhverv
Vil du se det nyeste og bedste indenfor entreprenørmaskiner?
Vil du se det nyeste og bedste indenfor entreprenørmaskiner?
Erhverv
Samarbejdet mellem Sorelle og FLAPH: En hyldest til fællesskab og bæredygtighed
Samarbejdet mellem Sorelle og FLAPH: En hyldest til fællesskab og bæredygtighed
Erhverv
Mød den politiske leder for Radikale Venstres folketingsgruppe, Martin Lidegaard i Randers
Mød den politiske leder for Radikale Venstres folketingsgruppe, Martin Lidegaard i Randers
Erhverv
Tilbudsaviser og magasiner m.m:
Regionale nyheder